- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
52

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De norske Folkeeventyr. (Max Müller) - Det norske Folkesprog. (P. A. Munch. 1848)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dage. Derfor behandlede Germanerne, efterat de vare blevne
fortrolige med Forestillingen om en virkelig Djævel, den semitiske
Satan, ham paa den godmodigste Maade. I alle de Streger, som
han før havde spillet Guder og Mennesker, blev han nu jevnlig
overlistet, og paa denne Maade opstod en ny Karakter, den
stakkels dumme Fanden, som ikke sjelden fremtræder i de tyske og
nordiske Eventyr.

Hele denne brogede Skare af Billeder og Skikkelser, til hvis
Bedrifter vi med Forundring og Henrykkelse i vor Barndom har
lyttet, hvis skiftende, gaadefulde Omrids vi har skimtet i Gruens
Gløder, den fremstaar nu for os i lige vexlende og interessevækkende
Former fra vort Folks Barndomstid, lige farverigt levende under
Indiens hede Himmel som under Skandinaviens Nordlys.

*


Det norske Folkesprog.

(Af P. A. Munch.)[1]
————


Ivar Aasens «Det norske Folkesprogs Grammatik» er ikke
alene en Prydelse for vor Litteratur, men det er et National værk,
af hvilket det hele Folk kan være stolt. Thi det lægger mere,
end noget Skrift i lignende Retning hidtil har formaaet, det norske
Folks ægte og ublandede nordiske Nationalitet for Dagen; det viser,
at den ældgamle, mere end tusindaarige Norrønatunge endnu
kraftigen lever og rører sig hos Folket og med en ægte, oprindelig
Klang, som man endog paa Island forgjæves søger. Og dette
erfarer man saaledes, at man ikke blot som hidtil af en Del sporadiske
Exempler faar en Slags dunkel Anelse derom, men det er klart,
grundigen og systematisk fremsat og paavist, saa at ingen Skygge
af Tvivl kan være tilbage. Det væsentlige, oprindelige er paa det
nøjagtigste og skarpsindigste adskilt fra det uvæsentlige og uægte;

[1] Af en Anmeldelse af Ivar Aasens «Det norske Folkesprogs Grammatik» i Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur, B. II (1848) S. 282.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free