Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det norske Folkesprog. (P. A. Munch. 1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de forskjellige Former ere omhyggeligen og skjønsomt
sammenlignede med hinanden og vurderede; det rene Sprogstof fremtræder
saaledes klart og let overskueligt; og det er fastholdt saa nøje, at
det ej længer kan gaa tabt, men vil, om endog Sproget selv skulde
ophøre at leve i vore Bygder, dog alene af denne Sproglære kunne
studeres og kjendes af alle kommende Slægter. Det er os en stor
Trøst og Stolthed at erfare saa haandgribeligen, at vi lige ned i
disse Tider, under saa uheldige ydre Omstændigheder for Sproget,
have kunnet bevare dette i en saa oprindelig Skikkelse. Vistnok
ere de fleste grammatiske Bøjningsformer bortslebne, ligesom ogsaa
Tilfældet har været med Nygræsken og i Almindelighed med nyere
europæiske Sprog i Sammenligning med de ældre, hvoraf de stamme.
Men det maa vel mærkes, at disse Bøjningsformer ikke udgjøre det
væsentlige i Sproget. De ere et Slags Maskineri, som man indretter
efter Tidernes Lejlighed. I ældre Tider var dette Maskineri mere
indviklet og tungvindt, skjønt smukt at se til og lærerigt at
undersøge; i vore Tider hjælper man sig med et simplere og lettere
Maskineri, og det er saa langt fra at være en Mangel ved et Sprog,
at det har kunnet afkaste hine Baand, at dette meget mere vidner
om dets Perfektibilitet. Jo mindre uddannet eller stemmende med
den fremadskridende Udvikling et Sprog er, desto mere indviklet
er derfor ogsaa dets Formlære. Af de europæiske Sprog ere ingen
simplere end det franske og det engelske, og de ere tillige de mest
dannede; ingen ere mere indviklede end det lappiske, finske og de
slaviske. Det væsentlige ved Sproget ligger derimod i dets
Lydsystem og Afledningsformer samt overhoved i dets Ordforraad. Og
i denne Henseende viser Ivar Aasens Skrift med aldeles utvivlsom
Klarhed, at vort Sprog aldeles intet har lidt i Tidens Storme, men
frembyder endnu samme ægte Klang, samme Former som i dets
mest klassiske Periode, og i langt højere Grad end den nuværende
islandske Mundart.
Vi lære her ogsaa at erkjende Sprogets Enhed. De mange
Dialekt-Egenheder, der hidtil snart af en, snart af en anden
Topograf eller Rejsende vare opsnappede, tildels misforstaaede og
fejlagtigt gjengivne, og som, siden indbyrdes sammenlignede, syntes
at vidne om en babylonisk Sprogforvirring, ere her ordentligt
sammenstillede, deres sande Væsen og Beskaffenhed er udviklet, og deres
underordnede Karakter som blotte Egenheder ved Udtalen er
fuldstændigen godtgjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
