Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sprogudviklingen i Norge. (J. Løkke. 1868)
- Den norske Litteratur i det 19de Aarhundrede. (P. Botten-Hansen. 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
staaet. Et mægtigt Fremstød fik dernæst disse Bestræbelser ved
Ivar Aasens videnskabelige Behandling af Folkesproget.
*
Den norske Litteratur i det 19de Aarhundrede. |
| (Af P. Botten-Hansen.) | [1] |
| ———— |
Det er først efter Oprettelsen af Universitetet i Kristiania i
1811 og Norges Adskillelse fra Danmark i 1814, ved hvilken
Landet erhvervede sin politiske Frihed, at der kan være Tale om en
selvstændig og national Udvikling af norsk Videnskab og Litteratur.
Før dette Tidspunkt forene Nordmændenes litterære Arbejder sig
med de Danskes, til hvad man har vedtaget at kalde Fælleslitteraturen
eller den dansk-norske Litteratur. Med Hensyn til Sproget
og Dannelsens Elementer er denne utvivlsomt væsentlig en dansk
Nationallitteratur; men norske Forfattere have ved sine Arbejder
havt en stor Del i den og i mange Henseender øvet en mærkbar
Indflydelse paa den. Vi ville saaledes minde om, at Fælleslitteraturens
Grundlægger Ludvig Holberg — Nordens Molière og
Voltaire i en og samme Person – var Nordmand, ligesom ogsaa
Chr. Br. Tullin, den danske lyriske Digtnings Fader. Det var
ogsaa de norske Forfattere, der tilførte og bevarede for Litteraturen
denne naturlige Enkelhed i Udtrykket og Stilen, der har sin Rod
i selve de nordiske Folkeslags Karakter, og som er gjennemgaaende
i Ludvig Holbergs mangfoldige og fortrinlige Skrifter, men hvilken
den Indflydelse, fremmede Litteraturer, især den tydske, øvede paa
den danske i den sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede, truede
med at forjage. Den aandrige Johan Herman Wessel og Claus
Fasting, en fin og rigt dannet Digter, hvilke sammen med nogle
Landsmænd havde stiftet et «Norsk Selskab» i Kjøbenhavn (1772),
satte ved sine Parodier og ved sine andre Arbejder en Skranke for
[1] P. Botten-Hansen, La Norvège Littéraire au 19e siècle. Christiania 1868. 8º. S. 1—16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0070.html
