Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norsk Kunst. I. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Træ – saagodt som det lod sig gjøre. De første Forsøg have
sagtens været raa nok; i de vestlandske Røgstuer have endnu den
Dag idag de samme primitive Former, Enkeltmands Bolig fra først
af antog, vedligeholdt sig. Af de allerældste Trækirker har
derimod ingen naaet ned til vore Dage; men det er øjensynligt, at
det kun har været gjennem mange famlende Forsøg man er kommen
saa langt som til den afsluttede Norm, hvilken, med faa Ændringer,
de endnu bevarede, i Tiden omkring 12—1300 opførte Stavekirker
fremvise.[1]
Søger man de norske Stavekirkers nærmeste Forbilleder, da
finder man disse i den ældre middelalderske, saakaldte romanske
Bygningskunst. Fra denne havde de optaget Grundformen, paa
samme Maade som de romanske Kirker igjen havde faaet den fra
de oldkristelige: et aflangt Kirkeskib, der ved Søjlerækker deles i
et bredere Mellemskib og tvende smalere Sideskibe, samt sluttende
sig hertil imod Øst et halvrundt Kor, der enten støder lige op til
Kirkeskibet eller ogsaa er adskilt fra dette ved en mindre, ligesidet
Firkant. Den simpleste og derfor vistnok ogsaa ældste Form er
en blot og bar aflang Firkant, uden Sideskibe, til Kirkeskib,
og imod Øst et halvrundt Kor. Rundt om har Kirken dernæst
undertiden et lavere Parti, et Slags ydre Sideskib, den saakaldte
Svalgang. I ganske enkelte Tilfælde slynger denne sig ogsaa
omkring Koret, undertiden findes den blot i Vest ved
Hovedindgangen. Somoftest faar den Lys udenfra, gjennem lave
Arkaderækker, som man med et fra det Tydske laant Ord kalder
Dværggallerier. Anbringelsen af denne Svalgang skyldes nærmest
Omsorgen for at støtte Bygningen og give den større Modstandskraft
mod Trykket fra Taget og for at gjøre den varmere og bevare
Grundstokkene mod Fugtighed, dels maaske ogsaa Ønsket om at
bringe mere Afvexling i den ydre Form.
Hovedtrækkene i Stavekirkens Konstruktion ere følgende:
Umiddelbart paa Grundmuren lægges de saakaldte Sviller, vandret
anbragte Tømmerstokke, der løbe rundt hele Bygningen, og fra
hvilke der i alle Hjørner, tildels ogsaa, naar Bygningen er lang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
