Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norsk Kunst. I. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem disse, rejser sig lodrette Stokke, de saakaldte Staver, af
hvilke hele Bygningssættet har faaet sit Navn. Disse forbindes
igjen foroven med Sviller eller, som de her kaldes, Stavlægjer, og
Rummet mellem dem udfyldes med opretstaaende, i hinanden pløjede
Planker eller kløvede og telgjede Stokke. Fra Stavlægjerne hæver
Svalgangens Tag sig mod Sideskibets paa samme Maade opførte
Væg, Kirkens egentlige Væg, der med et nyt Tag nærmer sig
den Væg, der hviler paa de mellem Midtskibet og Sideskibene
anbragte Søjler, hvilke først ere blevne forenede indbyrdes med
runde Buer og dernæst med et Slags Arkaderækker. I denne
øverste og inderste Væg findes nu sædvanlig nogle smaa
Lysaabninger, og fra dens øverste Rand gaar det egentlige Hovedtag,
Taget over Midtskibet, sammen, baaret af Aaser, hvilke der, hvor
de forenes i Tagryggen, ere saaledes tilhugne, at de danne en
Bue. De trappevis paa hinanden følgende Tage afbrydes igjen i
det Ydre af Gavle over Indgangsdørene mod Vest og paa
Langsiderne og over disse atter ofte af nye Gavle, der springe frem fra
Skraatagene over Sideskibene. Koret har sit eget, isolerede,
sukkertopformede Tag. Øverst paa Midtskibet sidder en liden Tagrytter,
og i nogen Afstand fra Kirken staar som en særskilt Bygning et
Klokketaarn (Klokkestopel). Dette er Hovedtrækkene i den mest
udviklede Stavekirke-Form, fra hvilken der imidlertid findes
forskjellige Undtagelser.
Ikke mindre mærkelig end selve Stavekirkerne ere de
Udskjæringer, med hvilke de i stor Udstrækning ere smykkede.
[1]
Det er maaske ikke ganske nøjagtigt at kalde disse Forsiringer
Udskjæringer; de hæve sig saa stærkt ud af Fladen, at man kunde
fristes til at kalde det Hele Reliefarbeide; men dertil er det igjen
for sammenviklet. Forsiringerne forestille lange Striber, snart ganske
smale, snart igjen noget bredere, hvilke slynge sig om hverandre
og forbindes i uopløselige Knuder. Hist og her stikker der frem
et Dragehoved, som med vidt opspilet Gab enten stirrer Beskueren
imøde eller ogsaa bider sig fast i et Uhyre, der har kroget sig op
over Dørbuen, og hvis Krop man kan følge hele Planken nedover
paa den anden Side. Midt inde mellem disse Slyngninger er der
undertiden ladt aabent et lidet, aflangt Rum, hvor en Riddersmand
tilhest hæver sin Landse mod en vinget Orm, der styrter ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
