Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norsk Kunst. I. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilføjninger, et særdeles ejendommelig Præg, der udmærket sam
stemmer med Landets Karakter. Det maa ogsaa tilføjes, at de i
mere end en Henseende maatte kunne afgive fortræffelige Motiver
for en efter Nutidens Krav lempet Bygningsstil for Landskirkerne
i Norge.
I de nærmeste Aarhundreder efter Reformationen døde denne
Stil ganske hen, og de eneste Spor af kunstnerisk Sands finder
man nu i nogle af de større Gaarde inde i Landet, hvor saavel
Anlæg og Konstruktion som Enkelthederne vidne om en med
ejendommelig Smag behandlet Paavirkning fra den samtidige
Renaissance i Udlandet. Bygningerne paa flere af disse Gaarde —
især i Gudbrandsdalen — maa regnes til det mærkeligste, den
verdslige Bygningskunst overhovedet har frembragt i de
skandinaviske Lande.[1]
I det rigt anbragte Snitværk paa disse Bygninger fik da ogsaa
den Kunstfærdighed Anledning til at vise sig, der tidligere havde
fremtraadt i de ovenfor omtalte Udskjæringer i Kirkerne. Dels
herved, dels ved den gjennemgaaende Forsiring af forskjelligt
Husgeraad, Møbler osv. med Snitværk, der var Skik, opstod der inden
Almuen i flere af Fjeldbygderne en temmelig højt udviklet
Træskjærerkunst, der tildels har holdt sig lige ned til vore Dage.
Trods den Mangel paa Evne til virkelig kunstnerisk
Udformning, der er bleven tillagt Nordmændene, have disse nemlig —
især i de senere Aarhundreder — lagt for Dagen en mere end
almindelig Kunstfærdighed. Hos Enkelte, der i Udlandet fik
Anledning til at gjennemgaa en ordentlig Skole og lærte nogenlunde
at begrændse sin Begavelses som oftest temmelig vidtløftige
Omfang, kunde denne Kunstfærdighed undertiden uddannes til en
virkelig kunstnerisk Dygtighed, der tildrog dem almindelig
Opmærksomhed. Især møder man flere af dem i det 17de-18de
Aarhundrede, «Kunst- og Raritets-Kabinetternes» Tid, da man havde
vel saa megen Smag for det Kunstige som for det Kunstneriske.
Historien har opbevaret Navnene paa flere Nordmænd fra hin Tid,
der paa denne Maade i Udlandet erhvervede sig en vis
Navnkundighed, men hvis Virksomhed forresten blev uden Betydning for
deres Fædreland, saaledes Jakob Jensen, der i 1648 blev
Forvalter over Kunstkammeret i Kjøbenhavn, Brødrene Lambert og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
