- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
86

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningsskik paa Landet. (Eilert Sundt. 1862)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Selv de første Rydningsmænd gav sig vist ikke, før de havde
faaet sig særskilte Huse for Hesten og Koen, saa de slap at have
dem inde hos sig i Stuen om Vinteren. Den Forskjel imellem
Udhuse paa den ene Side og Fremhuse, Forhuse eller Indhuse paa
den anden Side forestiller jeg mig saa gammel som Landets
Bebyggelse.

Det er Indhusene, jeg tænker at tale om.

Beboelses-Huset hed Stue (paa Oldnorsk stofa, udtalt som stova,
i Bygdemaalene Stova, Stoge, Stugu), og det indeholdt fra
Begyndelsen af vist ikke flere Rum end det Værelse, som nu særskilt
kaldes saa. Det næste Hus af Indhusenes Klasse var sikkerlig et
Bur (búr) eller Bod (búð, i Almuesproget Bu), hvor Mad og Klæder
kunde forvares.

Hin Stue maa have været en langagtig, firkantet
Tømmerbygning, med en Stenlægning (Aare, Åre, i Oldsproget arin) til Ildsted
midt paa Jordgulvet og med en tilsvarende, temmelig stor Aabning
(Ljore, lióri) i Taget til Udgang for Røgen og til Lysning. Fordi
Stuen var det eneste Hus paa Gaarden, hvor der var Ildsted, blev
den ofte slet og ret kaldt Ildhuset (eldhús). Senere hen byggede
man sig Boliger af en ny og behageligere Indretning, fornemmelig
med et hensigtsmæssigere Ildsted, enten en Ovn eller en Skorsten
i det ene Hjørne, og disse Huse var det, som fra nu af særskilt
benævnedes med det Navn Stue, hvorimod Navnet Ildhus nu kun
brugtes for de oprindelige og ringere Huse; disse bleve nemlig
staaende ved Siden af de nye, til saadan Brug som Brygning og
Bagning, hvilket Stel man ikke ønskede at trække med sig ind i
den nye og finere Stue. Som der altsaa før havde været et Hus
med to Navne, saa var der nu foregaaet en saadan Udvikling, at
der var to Huse med hver sit Navn og til hver sit Brug, nemlig
Stuen og Ildhuset.

Men Tingen voxede fremdeles. Om Sommeren er der jo Hus
i hver Busk, og da kunde Folket godt holde til i Ildhuset, at Stuen
kunde staa tom i nogle Uger og blive vel renset og luftet. Den
kunde nok trænge til det, da den jo endnu maatte tjene til et
temmelig mangfoldigt Brug og vel den hele Vinter igjennem ikke
havde staaet tom en Dag. Saadan Flytning om Sommeren fra
Stuen til Ildhuset kan sees hvert Aar paa mangfoldige Gaarde i
vort Land. Men paa mange Steder er det gaaet saa, at man har
bygget sig en endnu nyere Stue og indrettet den med al mulig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free