Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningsskik paa Landet. (Eilert Sundt. 1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flid for at faa den tæt og god og have den til Vinter-Stue, medens
den forrige er bleven staaende til Beboelse om Sommeren og
naturligvis derefter er bleven kaldet Sommerstue. Dette dobbelte Sæt
af Stuer findes paa nogle af de bedre Gaarde i nordre
Gudbrandsdalen; intetsteds har jeg dog seet det saa hyppigt som i nordre
Østerdalen.
Det kan virkelig træffe, at Ildhuset og Sommer-Stuen og
Vinter-Stuen staa ved Siden af hinanden saa at sige som ældre og yngre
Slægtled, ligesom Bedsteforældre, Børn og Børnebørn jo kunne leve
sammen under et Tag, saaledes nemlig at det nuværende uanseelige
Ildhus engang var Beboelses-Huset og det fornemste Hus paa
Gaarden, og at den nuværende Sommer-Stue, da den var i sin
Velmagt, tjente som Vinter-Stue. Men det er dog mere som et Træf,
at det falder saa til, og oftere vil det vel befindes, at man, for at
tilfredsstille et tilvant Behov, har bygget baade Sommer-Stue og
Ildhus med deres særskilte Bestemmelse, gjerne af ringe Tømmer
og ellers i tarveligste Maade. Er Ildhuset forsynet med ordentlig
Skorsten, Bagerovn, indmuret Brygger-Kjedel og andet
«Bagste-Gagn» og «Øl-Gagn», saa heder det Bryggerhus (i flere Bygdemaal
Størhus, paa Oldnorsk steikara-hus, paa Dansk Stegers).
Udviklingen fortsætter sig. Efter hvad jeg hidtil har fortalt,
skulde «selve Stuen» eller det store Værelse i den af Bygningerne,
som hed Vinter-Stuen, være det fornemste Sted paa Gaarden. Her
bleve de daglige Maaltider tilberedte og nydte, her sad hver med
sit Arbejde om Vinterkvelden, her var Husbondens Soveværelse,
her blev der holdt Højtid og Gjæstebud. Men Tiden gaar, og
istedetfor den ene Stue eller rettere sammen med den og under
samme Tag haves allerede i de fleste Bygder i Landet en særskilt
Ny-Stue eller Stor-Stue, saa den oprindelige Stue nu bliver
Gammel-Stue eller Daglig-Stue. Og paa ret mange Steder holder Tingen
fremdeles paa at udvikle sig derhen, at selve Familien eller Husbondsfolket
faar sig et eget Kammer eller mindre Dagligværelse, saa den gamle,
store Stue fra nu af kun bliver Folke-Stue, hvor Maden laves, hvor
Arbejdsfolkene nyde sine Maaltider og sidde med sine Ind-Arbejder,
og hvor gjerne nogle af Tjenerne have sine Senge. Et Skridt
videre, og istedetfor denne Folkestue indrettes paa mange Gaarde
særskilt Kjøkken (gjerne noget mindre) og Drenge-Stue, hvilken
sidste dog oftest er i en egen Bygning, særskilt opsat til det Brug.
Som den gamle Bonde-Stue var paa engang til dagligt Brug og til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
