Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Scene. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
før det Nationale viste sig paa Scenen — i Begyndelsen dog kun
i Billeder og Toner, ikke i Ord. Den politiske Gjæring i
Tydskland i 1848 havde drevet de i Düsseldorf bosatte norske Malere til
at flygte hjem, og hermed kom et nyt Ferment ind i Kristianias
Selskabsliv. Paa Scenen ordnede de levende Billeder, mest efter
Adolf Tidemands norske Folkelivsbilleder; og disse Forestillinger,
til hvilke Jørgen Moe, Andreas Munch og Welhaven skrev
stemningsfulde, elegante Digte og Halfdan Kierulf komponerede Musik,
gjorde ligefrem Furore. Den Tanke, at det dog maaske kunde
være muligt at drage norske Kræfter til den dramatiske Scene,
begyndte paany at gjøres til Gjenstand for offentlig Drøftelse og
spillede for en Del med ind i den nu gjenoptagne, saakaldte
«Sprogstrid», Debatten om Forholdet mellem Dansk og Norsk i
Tale- og Skriftsproget.
Det varede nu ikke længe, før Tiden var inde til at skride fra
Theori til Praxis, og det blev i Bergen, at det første Forsøg kom
til at ske. Ole Bull, den berømte Violinist — og kanske end større
som den bestandig lige frimodige, lige utrættelige og lige
elektriserende Patriot — var den, som her gik i Spidsen. Det var ham,
som for en væsentlig Del bragte sammen de til Foretagendet
nødvendige Pengemidler, som komponerede Musik til
Aabningsforestillingen, og hvis ranke Skikkelse man i lang Tid hver Aften kunde
se paa Dirigentpladsen i Orkesteret. Den 2den Januar 1850 aabnedes
det norske Theater i Bergen, hilset med Jubel af de varmblodige,
let inspirerede Bergensere, og herfra udgik nu i Løbet af de 13 Aar,
hvori det under skiftende Vilkaar vedblev at virke — i et Par af
disse Aar med Henrik Ibsen og efter ham i nogle Aars Tid med
Bjørnstjerne Bjørnson som artistisk Direktør — en hel Række
udmærkede Kunstnere og Kunstnerinder, af hvilke nogle allerede ere
gaaede bort. Et Par af de mest fremragende blandt dem —
Fru Lucie Wolf, f. Johannesen (f. 25 Maj 1833, debuterede i Bergen
10de November 1850), Johannes Brun (f. 1832, debuterede 2. Jan.
1850) og Andreas Isachsen (f. 31. Maj 1829, debuterede 18. Jan.
1852) — gjenfinde vi senere ved Kristiania Theater.
Nu syntes Hovedstaden nemlig ikke længere, at den kunde staa
efter. I hvilken Grad det Hjemlige nu var kommen paa Moden,
havde man et ganske ejendommeligt Exempel paa i et Par
Forestillinger, som Vinteren 1851—52 gaves paa Forlystelsesstedet
Klingenberg af nogle Haandværket og Arbejdere — oprindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
