Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Scene. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med det Formaal at samle Bidrag til de i Fængsel hensiddende
Arbejderførere. «Uagtet disse Personer», skriver en Samtidig, «stod
meget lavt i Dannelse og næsten savnede al Vejledning, vakte
deres Præstationer alligevel en vis Interesse, ligesom de i
Begyndelsen havde et overordentligt Tilløb. De vakte», tilføjer han,
«Bevidstheden baade om, at vort Folk just ikke, saaledes som man
har villet paastaa, er saa aldeles blottet for sceniske Anlæg, og om
Almenhedens Begjærlighed efter at se Skuespil givne paa
Modersmaalet, selv i den raaeste Form».
Resultatet blev, at den 11te Oktober 1852 aabnedes i Kristiania
«den norske dramatiske Skoles» Theater, som det i de to første
Aar beskedent kaldte sig. En dansk fhv. Skuespiller Kronborg
blev antagen til Sceneinstruktør, og Elevernes Uddannelse i sproglig
Henseende overtoges af Overlærer K. Knudsen. Den unge norske
Hovedstadsscene havde dog mange Besværligheder at kjæmpe med.
Først og fremst den haarde Østlandsdialekt, som desuden syntes at
have vanskeligere for at frigjøre sig for Provindsialismerne i selve
Ordformerne, end Tilfældet plejer at være med Vestlændingerne,
især Bergenserne. Konkurrencen med det gamle danske Theater
var ogsaa tung at optage. Kristiania var dengang endnu en
forholdsvis liden By, hvor tvende Theatre ikke havde let for at
bestaa ved Siden af hinanden, og medens det danske Theater
efterhaanden rekruterede sig med de bedste Kræfter fra Theatret i
Bergen, var de nye Kræfter, som tilførtes det norske Theater,
kun faa. Vel fandtes der altid en patriotisk Kreds, som trofast
holdt sammen om det; men dets Vilkaar vedblev dog bestandig at
være tarvelige. Fra 1857 overtoges den artistiske Ledelse af Henrik
Ibsen, som beholdt denne indtil 1862.
Imidlertid havde, som allerede antydet, det danske Theater i
Kristiania efterhaanden begyndt at undergaa en Fornorskningsproces,
og det første Skridt hertil, det første Brud med Traditionen om
«de Indfødtes» Ubrugelighed for scenisk Fremstilling var det, som
skede, da Fru Gundersen — dengang Laura Svendsen — den
8de Januar 1850 debuterede paa den danske Scene som Regisse i
«Svend Dyrings Hus» og med et Slag erobrede Publikum. Ogsaa
hun var fra Bergen, hvor hun var født 1833. Femten Aar gammel
kom hun som et forældreløst, fattigt Barn til Kristiania, hvor hun
ved en Slægtnings Hjælp fik Hus og Kost hos en Familie, hvor
hun skulde «hjælpe til i Huset». Hendes Hu drog hende imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
