Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Kystbygning. (A. Vibe. 1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
søges i en Strækning, der i en Afstand af 12 til 15 Mile fra den
vestlige Kyst omtrent gaar parallel med denne, og at
Fjeldmasserne først vige tilbage fra Kysten ved Jæderen.
Et Tværsnit gjennem den skandinaviske Halvø kan altsaa i
Almindelighed fremstilles gjennem en Linje, der fra den vestlige
Havbred hurtigt stiger opad til en Højde af omtrent 4000 Fod,
som dernæst fører over en Højslette, der neppe indtager
Fjerdeparten af det hele Gjennemsnit, og som endelig sagte skraaner
hen imod Sveriges østlige Bred. Igjennem denne Fremstilling
bliver det tydeligt, at den norske Kyst i Almindelighed er høj og
stejl, ikke alene over, men ogsaa under Havfladen, og at de flade
Strækninger, der paa enkelte Steder danne Kysterne, paa det
Nærmeste staa i det samme sekundære Forhold til de ved
Bjergsænkningen dannede stejle Kyster, som efter Munch Dalstrøgene til
Højsletterne.
Af saadanne mere betydelige Kystsletter, der indtage et
Fladeindhold af flere Kvadratmile, gives der egentlig kun tvende, nemlig
det før omtalte Jæderen og Ørlandet ved Mundingen af
Throndhjemsfjorden. Begge hæve sig kun lidt over Havfladen. De
mindre Sletter ved Havets Bred maa man i Særdeleshed søge paa
Øerne, som f. Ex. paa Jomfruland, Karmøen, Ytterøen, Tjøtø,
Røst, Andøen og andre. Paa Fastlandet kan Listerland og tildels
Inderøen bemærkes.
Idet saaledes en høj og stejl Nedstyrten i Havet maa
betragtes som Regelen ved den norske Kystdannelse, gives der dog
i en anden Henseende Undtagelser, nemlig hvor ingen egentlige
Sletter, men flade, sagte opstigende Skraaninger strække sig fra
Havet til det Indre af Landet. Men ogsaa af disse Undtagelser
gives der kun faa, og man maa i Særdeleshed søge disse i Egnen
ved Kristianiafjorden med tilstødende Kyststrøg og tildels ved
Bredderne af Throndhjemsfjordens sydlige og østlige Del. Ved
Kristianiafjorden er det fornemmelig i Smaalenenes, Jarlsberg og
Laurvigs og tildels Akershus Amter, hvor denne Kystdannelse
fremtræder. Linnekleppen, det højeste Punkt i Smaalenene, hæver
sig til en Højde af omtrent 1000 Fod og ligger fire Mile fra
Havbredden, og Vettakollen i Jarlsberg og Laurvigs Amt, som ikke
overstiger 1500 Fod, ligger fire Mile fra Havet.
En Undtagelse fra denne Formation af Kristianiafjordens
Bredder danner Halvøen Hurum, som skiller denne Fjord fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
