- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
101

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Kystbygning. (A. Vibe. 1860)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Drammensfjorden. Paa flere Steder sænke Fjeldene sig her i en
eneste Afsats fra en Højde af 1000 Fod og derover ned i Fjorden.

Kysterne fra Grændsen af Kristiania Stift forbi Lindesnæs til
Stavanger styrte sig, paa de oven berørte Undtagelser nær, om
ikke fra nogen særdeles Højde, saa dog som Bjerge i Havet, og
Dybden udenfor er betydelig. De fra Havet indtrængende Fjorde
ere her forholdsvis smaa. Desto mere paafaldende viser sig her
den i Nærheden af det flade Jæderen dybt i Landet indskaarne
Lysefjord.

I det sydlige Norge er det i Særdeleshed Bergens Stift, hvis
Kyster udmærke sig ved Stejlhed og Højde. Endogsaa paa de yderste
Øer, som grændse til Vesterhavet, hæve Fjeldene sig ofte til en
Højde af 1000—2000 Fod. I den sydligere Del af Stiftet skjærer
Hardangerfjorden sig ind mod Nordost i en Udstrækning af 18
Mile og udsender mod Øst en Arm, Aakrefjorden, og mod Syd
Sørfjorden, hvorved der dannes en Halvø, hvis Kystlinje har en
Udstrækning af 28 Mile, medens Landtungen mellem begge de
førnævnte Fjorde kun er 3 Mile bred. Paa denne Halvø, af hvilken
kun den smale Bred tilligemed enkelte mindre Dalstrøg egne sig
til Dyrkning, men hvor da ogsaa Befolkningen er talrig og
Vegetationen udmærket, ligger den berømte Bræ Folgefonden, som
overdækker et Fladeindhold af 9—10 Kvadratmile. Flere Punkter
af denne Bræ hæve sig til en Højde af 5000 Fod og derover og
ere neppe en Mil fjernede fra Fjorden, ja Thorsnuten ved dens
nordlige Ende, der overstiger en Højde af 5000 Fod, er ikke en
halv Mil fjernet fra Sørfjorden. Af dette kan man gjøre sig en
Forestilling om disse Kysters Højde og stejle Afstyrtning, ligesom
om Bræen selv, der sænker sig dybt under Snelinjen.

Ogsaa paa Fastlandet, paa den østre Side af Sørfjorden, vise
Kysterne en lignende Formation, en temmelig smal, dyrket og
beboet Kyst og derpaa stejle Fjeldmasser med Gletscherplateauer.
Fjeldet Haartejgen, tre Mile fra Fjorden, opnaar en Højde af 5500
Fod. I den nordlige Del af Bergens Stift antage Kyststrækningerne
en endnu højere og stejlere Karakter. Sognefjorden, som ind til
sin Bund ved Enden af Lysterfjorden indtager en Strækning af 32
Mile og saaledes næst Vestfjorden — hvis Havside dog blot
begrændses af Øer — er Norges længste Fjord, udsender mod Nord
og Syd sine Arme, Fjerland, Aurland, Nærø, Lærdal, Aardals og
Lysterfjord, der næsten alle begrændses af mægtige, ofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free