Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Kystbygning. (A. Vibe. 1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fod. Dog er ogsaa her, hvor Naturen tillader det, Kysterne og
Dalene frugtbare, velbebyggede og befolkede.
De vestlige Kyster af Fastlandet fra 59° 10′ til 63° 40′ Bredde
blive, med Undtagelse af Forbjerget Stat, dækkede af en anseelig
Skjærgaard og af flere, tildels meget store Øer, hvilke, om end i
det Hele bjergfulde, dog frembyde flere Steder, der egne sig til
Beboelse og Bebyggelse, og som saaledes ikke vise den vilde
Fjeldkarakter som Bjergene ved Fjordene. Af saadanne større
Øer kunne nævnes Karmø, Stordø, Tysnesø, Sartorø, Askø, Osterø,
Sulenø, Frøiø, Gurskø, Hareidsland, Averø, Smølen, Hitteren og
Frøjen. Hitteren med et Fladeindhold af omtrent 11 Kvadratmile
er den største Ø i det sydlige Norge. Nordenfor denne Strækning
til Vigtengruppen, 64° 50′, ophøre de større og tildels ogsaa de
mindre Øer og Skjær, og Kystens Udseende forandrer sig, idet
Skraaningerne blive stejlere og den absolute Højde mindre. Det
flade Ørland og Throndhjemsfjorden er før omtalt; ingen anden
Fjord af Betydning skjærer ind i Landet, førend man kommer til
Namsen og Foldenfjord. Denne sidste danner fra Kolvereid af
den syv Mile lange Indfoldenfjord, en smal og trang Fjeldspalte,
begrændset af Bjerge, der dog ikke ere saa høje og stejle som de,
der omringe Lysefjorden. Det mest fremragende Kystfjeld ved
Havet paa denne Strækning er Storkopperen, der dog ikke hæver
sig til en Højde af 2000 Fod. Omtrent ved Nordlands Grændse
forandrer denne Kystformationens Karakter sig, og nu fremtræde
hine besynderlige spidse og takkede Søalpe-Former, som sætte den
Rejsende i Forundring, og som med faa Afbrydelser strække sig
opover ligetil den 69de Breddegrad. Naar de sydligere beliggende
Øer i Almindelighed udvise mindre stejle Skraaninger end det
faste Land, er her Forholdet ofte modsat. Bjerge, som lige fra
Havet af stige op til betydelige Højder, hæve sig ofte i Vejret fra
Øer med en ringe Basis. Flere af disse ere ubestigelige. I
Særdeleshed antage Klipperne paa Lofotens Ørækker de sælsomste og
mest bizarre Former. Torghatten frembyder et af disse
forunderlige Naturspil, der formedelst sine kjæmpemæssige, imponerende
Dimensioner opvækker en saameget desto større Forbauselse hos
Beskueren. Nordenfor Torghatten ligge flere større og mindre
Øer med stejle, høje, besynderlige Klippeskikkelser, saaledes Øen
Alsten med de syv Søstre, syv tæt ved hinanden liggende Fjelde,
der stige op i næsten lige Linje til 3000 Fod og mere, og mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
