Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfatningens Grundtræk. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller i Kjøbstad eller Ladested eje Gaard eller Grund til en Værdi
af i det mindste 150 Spd. Fra Valgbarhed ere Hoffets Betjente
og Pensionister udelukkede. Valgene, der foretages hvert tredje
Aar, ske indirekte. Paa Landet udse de Stemmeberettigede i hvert
Præstegjæld i Forhold til deres Antal Valgmænd, der for hvert
Amt vælge et bestemt Antal Repræsentanter. De større Byer
udgjøre hver sit Valgdistrikt, medens af de mindre flere ere
sammendragne til et. Antallet af Storthingsrepræsentanter, der
uafhængigt af Folkemængdens Stigning eller Synken er fastsat ved
Grundlovsbestemmelse for hvert Valgdistrikts Vedkommende, er i
det Hele 114, hvoraf ⅓ fra Byerne og ⅔ fra Landet.
Repræsentanterne nyde Godtgjørelse og ere befriede fra personlig Heftelse,
med mindre de gribes i offentlige Forbrydelser, ligesom de heller
ikke udenfor Storthingets Forsamlinger kunne drages til Ansvar for
sine der ytrede Meninger. Storthinget samles hvert Aar den første
Søgnedag i Februar i Kristiania og tiltrænger Kongens særlige
Tilladelse til at foreblive samlet over to Maaneder. Udenfor denne
Tid kan Kongen sammenkalde overordentligt Storthing. For hver
Valgperiode deler Storthinget sig i tvende Afdelinger, Odelsthinget,
bestaaende af ¾, og Lagthinget, bestaaende af ¼ af Medlemmerne.
Disse tvende Afdelinger, der træde i Funktion ved Udøvelsen af
Repræsentationens lovgivende og kontrollerende Myndighed, ligesom
ogsaa det samlede Storthing udnævne hver sin Præsident og
Sekretær.
Det samlede Storthing har Ret til paa egen Haand at erklære
sig samlet som Storthing efter Konstitutionen, bestemme sit
indvortes Politi, prøve og antage eller forkaste de tilstedeværende
Medlemmers Fuldmagter samt stadfæste eller forkaste Kjendelser om
Valgstridigheder. Det tilkommer Storthinget at naturalisere
Fremmede. Dets hovedsagelige Opgave er — næst efter en i enkelte
Tilfælde indtrædende Deltagelse i Lovgivningsarbejdet — at
bestemme Statens Indtægter og Udgifter. Det tilkommer derfor
Storthinget at paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige
Byrder, at aabne Laan paa Rigets Kredit, at føre Opsyn over Rigets
Pengevæsen, at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengesummer
og at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister. Budgetperioden
er etaarig.
Hvad Repræsentationens lovgivende Virksomhed angaar, da
afgjøres Forslag til Forandringer i eller Tillæg til Grundloven af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
