- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
124

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfatningens Grundtræk. (Udg.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Med Hensyn til den almindelige Administration har Kongen
Ret til, efter at have hørt sit Statsraad, at vælge og beskikke alle
civile, gejstlige og militære Embedsmænd. Ligeledes kan Kongen
paa samme Maade, uden foregaaende Dom, afskedige Regjeringens
samtlige Medlemmer og de ved dens Kontorer ansatte
Embedsmænd, Gesandter og Konsuler, civile og gejstlige
Overøvrighedspersoner (Biskoper, Stiftamtmænd og Amtmænd), Regimenters og
andre militære Korpsers Chefer, Kommandanter i Fæstninger
og Højstbefalende paa Krigsskibe. Andre Embedsmænd kunne ikkun
suspenderes af Kongen, men ikke afsættes uden efter Dom og heller ikke
mod sin Vilje forflyttes. Som Chef for Administrationen har Kongen
særegne Rettigheder med Hensyn til de kirkelige Anliggender, idet
han anordner al offentlig Kirke- og Gudstjeneste, alle Møder og
Forsamlinger om Religionssager og paaser, at Religionens offentlige
Lærere følge de dem foreskrevne Normer.

Den lovgivende Magt er, som før nævnt, hos Storthinget, og
Kongens Befatning hermed indskrænker sig til at fremsætte Forslag
og antage eller forkaste Storthingets Lovbeslutninger, — det sidste
dog kun midlertidigt. Forøvrigt kan han give og ophæve
Anordninger, der angaa Handel, Told, Næringsveje og Politi; dog
maa disse ikke stride mod Konstitutionen og de af Storthinget givne
Love, og de gjælde kun provisorisk til næste Storthing.

Paa Statshusholdningens Omraade lader Kongen i
Almindelighed indkræve de Skatter og Afgifter, som Storthinget paalægger,
hvorhos Kongen vaager over, at Statens Ejendomme og Regalier
anvendes og bestyres paa den af Storthinget bestemte og for
Almenvæsenet nyttigste Maade.

Kongens Deltagelse i den dømmende Myndighed bestaar i, at
han har Ret til, i Statsraadet at benaade Forbrydere, efterat Dom
er falden. Dog gjælder dette, som før bemærket, kun delvis med
Hensyn til de af Rigsretten afsagte Domme.

Hvad Forsvarsvæsenet angaar, da har Kongen højeste Befaling
over Rigets Land- og Sømagt. For hans Raadighed over denne
har Grundloven imidlertid opstillet en Række begrændsende
Bestemmelser. Saaledes maa Stridskræfterne ikke forøges eller
formindskes uden Storthingets Samtykke. De maa ikke overlades i
fremmede Magters Tjeneste, og ingen fremmede Magters Krigsfolk,
undtagen Hjælpetropper mod fjendtligt Overfald, maa inddrages i
Riget uden Storthingets Samtykke. I Fredstider maa ingen andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free