Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfatningens Grundtræk. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end norske Tropper være stationerede i Norge og ingen norske
Tropper i Sverige. Dog kan Kongen i Sverige have en norsk
Garde af Frivillige, og han kan for en kort Tid, i det højeste sex
Uger om Aaret, sammenkalde de nærmeste Tropper af begge Rigers
Krigsmagt til Vaabenøvelser inden hvilketsomhelst af Rigernes
Grændser; men i intet Tilfælde maa mere end 3000 Mand, af alle
Vaabenarter tilsammentagne, i Fredstider inddrages i det ene Rige
af det andet Riges Krigsmagt. Fremdeles maa Norges Tropper og
Roflotille ikke anvendes til Angrebskrig uden Storthingets Samtykke,
og endelig maa Landeværnet og de øvrige norske Tropper, som
ikke kunne henregnes til Linjetropper, aldrig bruges udenfor Norges
Grændser.
I Ledelsen af Rigets Forhold til fremmede Magter har Kongen
Ret til at begynde Krig og slutte Fred, indgaa og ophæve
Forbund, sende og modtage Gesandter. Med Hensyn til den
konstitutionelt ansvarlige Behandling af de diplomatiske Anliggender savner
Grundloven enhver anden Bestemmelse, end at de ere undtagne fra
Foredrag i Statsraad. Det er derfor bleven overladt til Sveriges
Udenrigsminister i denne Henseende ogsaa at varetage Norges
Interesser, hvorhos det ved en senere kgl. Resolution er bleven
bestemt, at ved Foredraget saavel af diplomatiske Sager, der
særskilt angaa Norge, som af diplomatiske Sager, der paa nogen Maade
kunne have Indflydelse paa eller staa i Forbindelse med Sveriges
eller Norges fælles eller særskilte Forhold til udenrigske Magter,
eller som kunne lede til en Beslutning i saa Henseende, skal den
norske Statsminister eller i hans Forfald et andet Medlem af det
norske Statsraad være nærværende. I den sidste Tid er det i stor
Udstrækning bleven Sædvane, at Sager vedkommende Forholdet
til fremmede Magter foretages snart i Statsraad, bestaaende af
samtlige hos Kongen tilstedeværende norske og svenske Raadgivere,
snart i sædvanligt sammensat Statsraad, snart i vedkommende Riges
særskilte Statsraad, — altsaa under mere tilfredsstillende
konstitutionelle Garantier.
Ved Siden af den udøvende og den lovgivende Magt nævner
Grundloven en tredje, nemlig den dømmende, men fatter sig om
denne i Korthed, ved kun at opstille nogle organisatoriske
Bestemmelser for Højesteret samt ved at udtale, at Højesterets Domme i
intet Tilfælde kunne paaankes eller underkastes Revision. Den
væsentlige Betryggelse mod en af utilbørlige Hensyn paavirket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
