Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det norske Vejvæsens Udvikling før 1814. (Y. Nielsen. 1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ellers Hesten ej vel med hannem kan opgaa, og ihvorvel at næsten
den største Del af Suiten mangfoldige Gange af Hestene maatte
afstaa og sig tilfods det bedste, de kunde, som og hel besværlig
var, forthjælpe, saa blev Hans kgl. Majestæt dog denne ganske, onde
og farlige Vej stedse paa Hesten siddende.» Kort efter begyndte
man at stelle paa Trondhjemsvejen gjennem Gudbrandsdalen, saa at
den paa de fleste Steder var fremkommelig med Kariol. Frederik
den Fjerde kjørte saaledes i 1704 med Kariol i Drivdalen, skjønt
han rigtignok ikke turde sidde i udover Vaarstien. Samtidig var
ogsaa Kystvejen gjennem den østlige Del af Kristiansands Stift
passabel paa enkelte Steder for Kjøretøjer, medens den i Stavanger
Amt mellem Ekersund og Stavanger var meget daarlig. Fra
Stavanger til Trondhjem synes der overhovedet ikke at have været
noget farbart Vejstykke, idet man her overalt for tilsøs, med
Undtagelse af Stykket fra Surendalen til Orkedalsøren og Stykket forbi
Stat, hvilket sidste man kunde undgaa ved at tage over Manseidet,
hvor derfor ogsaa den meste Færdsel fra gammel Tid af foregik.
Omkring selve Kristiania vare Vejene endnu saa sent som i
1740 i en meget tarvelig Tilstand. I 1766 skal der paa
Hedemarken have været god Vej, medens man over Morskoven ikke
kunde kjøre, vanskeligt nok ride. I Gudbrandsdalen omtales
samtidig Kringen som det værste Punkt, idet Vejen her var saa smal,
at den neppe kunde passeres med Kariol. Norden for Dovre var i
1766 Vaarstien det værste Vejstykke, der blot med Vanskelighed
kunde kjøres; paa flere Steder for øvrigt var det paa Grund af
Vejbanens Smalhed ikke muligt for to Karioler at passere hinanden.
Først efter Midten af det 18de Aarhundrede blev der med
Kraft drevet paa en systematisk Ombygning af alle Rigets Veje.
Fortjenesten herfor tilkommer især General-Vejmester Nikolai
Frederik Krohg i det Nordenfjeldske og General-Vejintendant Peder
Anker i det Søndenfjeldske. Ved deres forenede Bestræbelser blev
den store trondhjemske Hovedvej nu sat i fuldkommen brugbar
Stand. Syd for Dovre var det fornemmelig Ankers Opgave at
omlægge Vejen gjennem Sel, der var bleven aldeles ødelagt ved
den store Flom i 1789. De Veje, som Anker forøvrigt byggede,
vare i det væsentlige Vejen fra Kristiania og sydover (hvorved der
især var et vanskeligt Arbejde ved Angerkleven nordenfor
Holmestrand, hvilket fuldførtes i Aarene 1790—93), Vejen paa Mjøsens
Østside, den bergenske Hovedvej gjennem Valders, hvor der før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
