- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
142

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den første Jernbane i Norge. (Ny Illustr. Tidende. 1878)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forhandlinger var, at Engelskmændene Lewis Ricardo, Samuel Peto
og Thomas Brassey paatog sig at anlægge og i fuldfærdig Stand
med alle fornødne Apparater, Driftsmidler og Tilbehør at levere
en Jernbane mellem Kristiania og Mjøsen, med samt elektrisk
Telegraf, for 450,000 Lstr., heri ikke indbefattet Udlægget ved
Grundens Erhvervelse. Af denne Sum skulde den norske Stat udrede
den ene Halvpart, hvorimod de tre Engelskmænd skulde tage sin
Valuta for den anden Halvpart i Aktier. Den norske Regjering
paatog sig desuden at levere Grunden til Banen og dertil hørende
Bygninger mod 4 pCt.s aarlig Rente af Grundens Værdi, dog
saaledes, at det aarlige Rentebeløb ikke maatte overstige 1200 Lstr.
I Aaret 1847 var Jernbanelinjen af Robert Stephensons Assistent,
J. England, bleven udstukken over den hele Strækning fra
Kristiania om Strømmen til Eidsvoldsbakken, efterat Terrænet i denne
Strækning var bleven undersøgt i den yderste Detail. Efter denne
Linje, der var bleven optrukken paa Karter, udfærdigede af
England og Ingeniørløjtnant G. Ræder, samt med de paa disse Karter
angivne Stigninger, skulde Jernbanen anlægges.

Den 17de Dec. 1850 blev denne Kontrakt undertegnet samt i
Henhold til kgl. Prop. af 30te Jan. 1851 med 82 mod 24 Stemmer
bifaldt af Storthinget under 15de Marts næstefter. Den 8de August
s. A. skede Banearbejdets højtidelige Indvielse, og noget over tre
Aar derefter, den 1ste September 1854, aabnedes Banen for den
almindelige Drift.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free