- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
151

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania. II. (L. Daae. 1871)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som opførtes i 1632—39 dels paa Sparebankens nuværende Tomt,
dels paa den nærmest denne i Syd liggende Strækning, var en
hvælvet Stenbygning i Korsform med mindre Kapeller eller
Udbygninger i Korsets Vinkler. Det kan erindres, at denne Kirke
har været benyttet som Forsamlingssted for de norske Stænder, som
navnlig i den sidste Menneskealder før Enevoldsmagtens Indførelse
ikke saa sjelden sammenkaldtes, naar der var Tale om at gjøre
Udvej til Penge for Kronen. I Kirkens Nærhed laa Præstegaarden,
sandsynligvis paa den Tomt, hvor senere den med Indskriften «Gud
være med os» betegnede Bygning blev opført. I Nærheden af Kirken,
saavidt man kan skjønne ligeoverfor den (i Akersgaden), laa
Latinskolen og det dermed i et Snes Aar forbundne Gymnasium.

Et Raadhus befaledes opført 1627. To Gader bare Navn efter
denne Bygning, og den maa have ligget i Nærheden af Torvet.
I 1641 opførtes en ny Raadhusbygning, den samme, der nu tjener
den tekniske Forening som Lokale. Den vedblev at benyttes som
Raadhus indtil Kristian den Sjettes Tid.

Vi have nævnt de Brygger, der strakte sig henover den lave
Grunding og satte Byen i Forbindelse med dens Havn i Bjørviken.
Den ene af disse Brygger dannede en Fortsættelse af Vaterstrædet
(nu Toldbodgaden), den anden gik i Flugt med Raadhusstrædet
(eller nu Raadhusgaden). Der, hvor Vandet begyndte at blive dybt,
forenedes disse Langbrygger ved en Tverbrygge. Tidligt begyndte
man imidlertid at opfylde denne grunde Forstrand for at indvinde
nye, for Handelen bekvemme Byggetomter, og hertil sigter uden
Tvivl en Ytring af Statholderen fra Aaret 1656, der omtaler, at
«Byen forvides ved Stranden». Allerede før det i Kristianias
Historie epokegjørende Ildebrands-Aar 1686 var man derfor ej alene
kommen saa vidt, at begge Sider af Dronningens Gade vare
bebyggede, men ogsaa Skippergaden og Store Strandgade vare tildels
tilkomne, og Volden havde i Anledning heraf modtaget en
Forlængelse.

Gjennem Udgravning søgte man ved Siden af Stadens naturlige
Havn at tilvejebringe ogsaa en indre kunstig Havn eller Revier.
Gadenavnet Revierstrædet samt den i daglig Tale anvendte
Benævnelse «Raveren» ere endnu Vidnesbyrd om disse Bestræbelser.
Revieret skulde efter Planen være 18 Alen bredt, have en Dybde
af 3 ½ Alen og strække sig op til Kongens Gade; men Gravningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free