Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania. II. (L. Daae. 1871) - Kristiania. III. (J. N. Wilse. 1790)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er uden Tvivl aldrig nogensinde bleven færdig, og det Hele blev i
ethvert Fald temmelig snart opgivet.
Et Reskript af 1627 paalagde Bønderne paa det Kronen tilhørende
Jordegods i Kristiania Omegn som Hoveriarbejde at «forfærdige»
(brolægge) Gader i den nye Stad, og dette Kongebud er formodentlig ogsaa
i nogen Grad blevet opfyldt; men ikke desto mindre klagedes længe
over, at enkelte Gader havde et uordentligt Udseende. I Aaret 1648
bemærker saaledes Byfogden Lorents Boyesen, at visse Gader «ere
fast som et Morads, uden Fyld og Sten, som spotteligt er af
Fremmede at sees», og, vedbliver han, «endel her i Menigheden bygger
af selvtagen Dristighed store Boder udenfor deres Huse langt ud
paa Gaden og dehonestere derved Byen og Gaderne tvert imod
kongelig Majestæts eget naadigste Afrids». I 1638 forbyder et
Kongebrev den Uskik at have Korn- og Hølader inde i selve Byen
og tilholder Borgerne ikke at lade sine Svin gaa om paa Gaderne.
I 1662 høre vi om Kranglerier mellem Magistraten og endel brutale
Officerer, som nægtede at holde Gaden ren udenfor sine Huse.
Men ikke destomindre ansaaes Kristiania for smukkere og stateligere
end Landets øvrige, næsten blot af Træhuse bestaaende Byer; Arent
Berntsen roser saaledes Stadens Udseende i sit Værk «Danmark og
Norges frugtbare Herlighed», der udkom 1656.
III. | [1] |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>