- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
154

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania. III. (J. N. Wilse. 1790)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Ved; en Favn Gran-Ved kostede 1—1 ½ Rdr. og Birkeved
2 Rdr. Favnen. For 40 Aar siden kunde dette faaes for det halve.

I denne lille Kjøbstad med sine 10,000 Indbyggere skulde man
vente at finde et gemytligt jevnt Selskabsliv, hvor ingen
Standsforskjel lagde Baand paa den utvungne Omgang. Man ved ogsaa,
at der i de Dage herskede et vist patriarkalsk Forhold mellem
Arbejdsklassen og de fornemme Kjøbmandsfamilier, hvis udstrakte
Bedrift skaffede den et sikkert og tilstrækkeligt Udkomme, og det
maa vel være et saadant Forhold, til hvilket Forf. sigter, naar han
siger, at «man blandt den gemene Mand finder finere Sæder, end
man skulde formode i en Stad saa langt fra Residenzstaden».

«Maaske», tilføjer han imidlertid, «at Omgangen hos de
Fornemme arter noget for meget ud i det Ceremonielle; en
Standsperson har f. Ex., naar han begiver sig ud i Byen, mere at
iagttage end enten i Kjøbenhavn eller andre store Stæder. Det skikker
sig ej her for en Dame, som i Kjøbenhavn, selv at gaa i
Kramboderne, men en Tjener eller Pige maa hente Varerne hjem, at
hun kan bese dem. Ved Brylluper og Barnedaab maa næsten alle
kjøre i Karet, endskjønt Vejret kan være godt og Gaderne tørre.
Man har for nogle Aar siden begyndt ved nogle Højtideligheder at
bruge en Nationaldragt bestaaende i sorte Kjoler og hvide Veste,
og Fruentimmerne ere ganske hvide. Fremmede, især udenlandske,
forsøge ofte Lykken her; de pleje at nyde Høflighed og Beviser
paa den norske Gjæstfrihed. I gamle Dage vare de tætte
Gjæstebude i fuld Mode, hvor man, enten man vilde eller ej, maatte gjøre
Besked i ubeskedentlig Drikken. Den megen Drikken ophørte, men
de mange Retter bleve længe ved, indtil det nu er med Maade og
uden Tvang. Kortspil tager en god Tid bort i Selskaber; det
bruges baade til Tidsfordriv og som et Præservativ mod ubetydelige
Diskurser og, det som værre er, mod Bagtalelser, da man tilforn,
ligesom endnu blandt gemen Mand, sladrede hele Timer bort, snart
om løse Rygter og Snak, snart om Hus- og Næringssager, som
man tvertimod burde lade hjemme. Saadanne Forsamlingssteder
som Kaffehuse etc. i de større Stæder, hvor man sans façon kan
mødes og tales ved, læse Tidenderne og overlægge Handels- og
andre Anliggender, gives her ikke, men behøves ej heller synderlig;
de herværende Klubber ere gjerne kun Spille-Selskaber, som endes
med et Maaltid. Foruden smaa private Concerter holdes og
ugentlige offentlige Concerter, dels paa Raadstue-Salen, dels i Hr. Colletts

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free