Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania. IV. (J. G. Kohl. 1874)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begunstigede Hovedpositioner baade i Norge og i Skandinavien,
navnlig for Trondhjem mod Nord, Bergen i Vest og Stockholm i
Øst, samt for de mellem dem førende Vejlinjer.
Den skandinaviske Halvøs store Legeme gaar i sin sydlige Del
fra hinanden i tvende Halvøer, en sydøstlig (Sverige) og en
sydvestlig (Norge). Ind i det Hav, som adskiller disse to brede Dele
af Fastlandet fra hinanden, kiler der sig søndenfra en tredje lang
Halvø (Jylland) med de i Nærheden deraf liggende (danske) Øer,
saa at der paa denne Maade opstaaer et indsnevret Havparti,
Kattegat. Dette trange Hav mellem hine mod hinanden bøjede og i
hinanden indkilede Landtunger er for alle tre Lande blevet meget
betydningsfuldt. Man kan betragte det som et skandinavisk
Indhav. Med sine Kyster blev det Mellemstedet for de venskabelige
og fiendtlige Berørelser mellem Danske, Svenske og Norske. Den
Omstændighed, at det ikke var noget fuldstændig afsluttet, men i
begge Ender aabent Indhav, som paa den ene Ende gjennem
Øresund førte ud i den store Østersø, paa den anden Side gjennem
Skagerak i Nordsøen og Oceanet, gjorde det endnu mere
betydningsfuldt. Allerede dets gamle Navn Kattegat, d. v. s.
Skibsgaden, peger hen paa dets kulturhistoriske Vigtighed. Ved den
jydske Halvø er dette skandinaviske Indhav spaltet i to næsten lige
store, i forskjellige Retninger udløbende, brede Arme, en vestlig
og en østlig. Den vestlige Arm har af den mellem begge skillende
Landtunge Skagen faaet det særskilte Navn Skagerak, d. v. s.
Skagens Hav, medens det sidste fortrinsvis har beholdt Navnet
Kattegat. Mellem Skandinaviens tvende store, brede sydlige
Fastlandsender støde disse to Hav-Afsnit sammen i en skarp Vinkel. Fra
Toppen af denne Vinkel griber endnu Havet ind i Landet med den
lange, dybe, sejlbare Saltvandsarm, som nu kaldes Kristianiafjorden.
Denne Havarm har udenfra et snevert Indløb, der let lod sig
befæste og forsvare, og ender inderst inde med et vakkert lidet
Bækken, Bjørviken, i hvilket de største Skibe kunne sejle, hvorhos
denne Fjord desuden paa mange Punkter har bekvemme og sikre
Havne og Ankerpladse.
En saadan Konfiguration af Fastland og Hav maatte
nødvendigvis i denne Egn befordre Skibsfart og Handel og fremkalde
Bebyggelse. De gamle Nordmænd synes ogsaa at have anseet
Kristianiafjorden som saa vigtig, at de fortrinvis kaldte den og dens
Kyster Viken, ligesom nogle Forfattere have opstillet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
