Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania. IV. (J. G. Kohl. 1874)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formodning, at de gamle dristige normanniske Sømænd, Vikingerne, især
erholdt sit Navn fra denne Hoved-Vik.
Ved Aarhundredets Begyndelse havde Kristiania neppe 10,000
Indbyggere. Siden Foreningen med Sverige har dette Tal hurtigt
øget sig (til over 100,000 i 1878), saa at Kristiania nu svarer til
den ovenfor meddelte Karakteristik. Byen har ogsaa, hvad
Skibsfart og Handel angaar, overfløjet den store norske Handelsstad
Bergen, ligesom den i politisk Henseende har Forrangen for det
gamle Kongesæde Trondhjem. Over 2000 store Handelsskibe sejle
nu op til den, og fra den udgaar der stærkt belivede
Dampskibs-linjer til England, Frankrig, Holland, Hamburg, de jydske Havne,
Gøteborg og Østersøen.
Det vigtigste Produkt for Norges nordlige og vestlige Kystegne
har fra gammel Tid været de der saa rigeligt forhaandenværende
Fiskearter, Silden paa Vestkysten og Torsken i det Nordlige.
Udnyttelsen af Fiskeriet som Erhvervsgren, med sin for Europa i den
katholske Middelalder saa særlig vigtige Afkastning, kom først op
i Landets nordlige Del og bidrog til at befolke og berige Byerne
Bergen og Trondhjem.
Den hovedsageligste Næringskilde for Distrikterne søndenfor de
norske Højfjelde, ved Skagerak og ved Kristianiafjorden, har aldrig
stukket i Søen, men i selve Landets Jordbund. Her i det
søndenfjelske Norge, rundt omkring Kristiania, findes de fladeste, for
Agerbrug bedst egnede Trakter, hvor der avles en Overflod af Rug og
Havre og desuden endog Hvede, og dyrkes andre nyttige Væxter,
Haveplanter, Frugttræer osv. Af det hele, ikke store Areal, som
udgjør Landets dyrkbare Jordsmon, falder mere end Halvdelen paa
Kristiania Stift. Allerede som Følge deraf har Kristianias Omegn
været istand til at ernære og samle flere Beboere end nogen af
Norges øvrige Egne.
Ogsaa Skovens Afkastning er rigere og mere forskjelligartet i
den sydlige Del af Landet, hvor Rigdommen især paa Naaleskov
fornemmelig er bleven af Vigtighed i de sidste to hundrede Aar,
siden Hollænderne og Franskmændene ere komne i Gang med at
handle paa Norge, siden Skovene i de andre Dele af Verden mere
og mere have taget af, og siden Nordmændene have lagt noget
mere Vind paa at forædle sin Trælast, forinden den udskibes.
Trælasthandelen har under disse Omstændighederne givet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
