Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et Besøg i Storthingsbygningen. (Aftonbladet. 1874)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tyve—tredive Aar har det kun en eneste Gang hændt, at Galleriet
har forbrudt sig herimod. Det var sent om Aftenen en Dag i
Marts 1872, da endelig efter flere Dages haardnakket Debat det
Forslag, der gik ud paa at aabne Storthingets Døre for de
kongelige Raadgivere, for første Gang blev vedtaget. I samme Øjeblik
som Præsidenten havde tilkjendegivet Voteringens Udfald, brød en
Bifaldsstorm løs fra det overfyldte Galleri. Men det varede kun i
to eller tre Sekunder; thi i samme Øjeblik faldt Præsidentens
Hammer i Bordet, og med en Stemme, som skar gjennem Larmen, lød
hans: «Respekt for Storthinget!» I næste Sekund var alting stille.
Og Advarselen kom saa meget mere virksomt, som den netop
udgik fra Sagens varmeste Talsmand; det var Johan Sverdrup, der
den Aften indehavde Præsidentens Plads. Det var den sidste
Demonstration og den eneste paa lang, lang Tid — lige siden det
første Jernbaneanlæg i Norge blev voteret. Mærkeligt er det
forøvrigt, at man saa helt og holdent har kunnet frigjøre sig fra denne
andetsteds ikke usædvanlige parlamentariske Uskik med larmende
Meningsytringer; thi i Rigsforsamlingen paa Eidsvold i 1814 florerede
de rigeligt — det vil sige blandt selve Repræsentanterne; Tilhørere
fandtes dengang paa Grund af de «lokale Forhold» ikke.
Det norske Storthings Praxis kjender ikke den
Fremgangsmaade, at en Taler af Præsidenten formelig «kaldes til Orden» og
berøves Ordet. Retten dertil er ved Reglementet lagt i
Præsidentens og Storthingets Haand; men den benyttes ikke — heldigvis
af den Grund, at det ikke behøves. Naar Replikkerne begynde at
antage en skarpere og mere personlig Karakter, lader Præsidenten
altid Svar følge paa Tiltale, og først naar det er at befrygte, at
Striden vil trække længere ud, griber han — sædvanlig dog først
efter at vedkommende Taler har sluttet — ind, ved at udtale sit
Ønske, at Debatten ikke yderligere maa fortsættes i den Retning.
Det hører nu for Tiden til de store Sjeldenheder, at der fra
Præsidentens Plads behøver at udtales en direkte Tilrettevisning eller en
Misbilligelse af hvad der er bleven ytret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
