Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oskarshal. (P. Botten-Hansen. 1854)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grunde tiltaler ham mest, anerkjendt, ogsaa af de andre, som det
Fortrinligste. Sværmere for det Idylliske holde paa Drengen og
Pigen paa Sæteren, hvor hun sidder og strikker udenfor Selet med
Gjeder ved Siden af sig, og han staar og blæser i Lur for at
divertere hende og den græssende Buskap i Baggrunden. Unge
Herrer søge at forstaaeliggjøre og unge Piger at skjule, at Frieriet
tiltaler dem mest. Hun er vidunderlig skjøn, her hvor hun sidder,
undseligt lyttende til den Elskedes Kjærlighedserklæring, pillende
paa sit Forklæde og i sin Henrykkelse glemmende Melkegryden
paa Vindskjæringen, der magelig kunde koge ud i Asken, uden at
hun mærkede det. Nogle føle sig mest tiltalte af Brudefølget med
dets bukkende Kjøgemester, dets drømmende Spillemand, dets
stirrende Klarinetblæser og den syvaarsgamle Gut med Kringlen i
Haanden. En gammel Kone finder denne hjertensglade Krabat at
være den fortrinligste Figur i hele Stykket, indtil det faktisk
oplyses, at paa de Steder af Landet, hvor Scenen maa tænkes, savner
man det Slags Bagværk, som han har i Haanden. Fra denne
festlige Scene vender man sig til en ganske modsat, «Familielykke»,
hvilken alle Yndere af Huslighed give Prisen. Her sidder den unge
Kone ved Siden af Hængevuggen med et halvaarsgammelt Barn
paa Skjødet, hvilket Faderen med inderlig Tilfredshed narrer til at
famle efter hans Tobakspibe. Fra denne fornøjelige huslige Scene
kommer man til Familielivets tragiske Optrin, hvor Fader og Moder
sidde ved det dødssyge Barns Leje. Her forstummer Kritikens høje
Ord. De Beskuende føle sig selv hensatte i Scenens tause
Virkelighed og vove ikke at afbryde den stille Fred, som hersker her.
Dog, denne sørgelige Scene afløses af en anden, hvorover Lykke
og Tilfredshed er udbredt i fuldeste Maal. Moderen sidder her
med et Barn paa Skjødet og hører paa den syvaarsgamle Datters
Lektie, medens dennes yngre Søster staar ved Siden og lytter saa
opmærksomt til, at hun nok «slipper Masken» i sin Strikning.
Samtidig hermed lærer Faderen Sønnen at binde Garn, en Bedrift,
som Sønnen ser ud til at have en fortrinlig Lyst til. Herfra
kommer man til den berømte Lystringsscene, hvis Lyseffekt vinder alles
Beundring, og hvis Figurers dramatiske Stilling i høj Grad
henrykker. Man bliver just enig om at give dette Stykke Prisen, da
en kunstforstandig Mand af Selskabet gjør et Anfald paa den
uskyldige Nymaane, der forstyrrer Høstnattens Mørke, og med det samme
opvækker en svær Mistanke mod Kompositionens Naturtrohed i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
