Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristianias Omegn. (Bernhard Herre. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vejret. Der tømredes allerede paa de øverste Omfar af et stort
Vaaningshus, og der slog Røg op af et Par løst opsatte Bræddehytter
i Skovbrynet. «Der skal vel blive gjævt nu», sagde Thorbjørn, «og
byagtigt Stel i alle Maader; men bedre og likere var det, da
Fugleleken stod paa derover i sorte Skoven. Skov skal være Skov, som
Gud vil; men Storfanten vil have det anderledes.»
En Bondejæger bemærkede engang, at Krokskoven, Hadeland
og Hakedalen kunne de aldrig ødelægge; thi baade Landskabernes
Bygning og den Skovbund, der er i disse Strækninger, ville hindre
den værste Fremfærd. Dette er vel saa. Men Bymanden, der
søger hid af Kjærlighed til Skovlivet, trøster sig især ved
Vegetationens Kraft paa dette Felt. Om ogsaa Skoven fældes, voxer
den dog frodigt igjen; om end ikke Granerne staa, til de blive
dygtige Tømmertrær, udbrede de alligevel over disse Egne en
Skovduft, som Øxen tildels har fjernet fra Lier og Bærum. Og denne
Skovduft bliver friskere og mere gjennemtrængende, naar man gaar
nordover og kommer ind i Højdemarkerne i Hakedalen og Hadeland.
Disse Marker ere ganske forskjellige fra de sydlige og vestlige
Skovstrækninger. Naar man fra Brække i Maridalen lader sig sætte
over Vandet, er man snart inde i de vildeste Fjeldtrakter, der paa
sex—otte Mil findes omkring Kristiania. Her ere Fjeldene mere
udstrakte og uvejsomme end noget andet Sted, og hvor Skoven
afbrydes, hindre Søer og Elve, Urer og Styrtninger Gangen. Gjennem
de andre Skove, som jeg har omtalt, tyder Branden og Kulbunden
paa Hugst og Drift; men her findes ingen saadanne Aabninger.
Ødemarkerne ere adspredte og sees mest paa Højderne; thi først
efterat Vinden har fældet Granen, har Øxen skilt den fra Roden;
og over Rødder og Vindfald og mellem gamle Graner skyder den
nye Skov frodigt i Vejret. Et Høstprospekt er værdt at betragte
her. Fjeldene hæve sine graalige Isser nøgne op mod Himmelen,
den vaade Lyng hænger grædende over den haarde Skrænt; men
længere nede i Lierne og Dalene staar Skoven endnu mørk og stærk,
den stride Bæk styrter sig ned af Aasryggen, og enkelte Partier af
Rognetrær have hist og her indsprængt sin røde Pragt i den mørke
Skov. Ravneflokken flyver ustadigt i Lien, og nede i Dalen, ved
Bredden af et Kjern, stiger Røgen op af Hytten paa den ensomme
Gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
