Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finskoven. (Eilert Sundt. 1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uvidenhed om hans kjelne List kom til at benytte sig af det ved
Lørdagsbadet; der laa Tryllekraft i dette Ris, indviet som det var
med Tryllesange, og hun kunde ikke nægte ham sit Ja. Nu tog
han sin Øxe, fældede et Skovstykke, tømrede sig af nogle af
Stokkene en Koje og en Badstue, brændte de andre og saaede Rug
i Asken. Naar Øllet var brygget af en Del af den høstede Rug
— thi at berede sig Malt af Rugen er en gammel Skik mellem
Finnerne — førte han sin Brud hjem og med hende alle de dejlige
Sange, hun bar i sit Bryst. Snart kunde det blive Tilfældet, at
man maatte gaa længer bort fra Hus for at finde bekvemme Bakker
til Braatebrænden; thi den engang brændte Skov udmagredes hurtigt.
Da slog flere Naboer sig sammen, læssede nogle Melsække og den
til at oprode Jorden imellem Stene og Stubber indrettede «Finplog»
og andre Fornødenheder paa en Oxe og dreve den hen til det
udseede Sted; her slagtede de Oxen og levede af dens Kjød, medens
de udførte Arbejdet. Naar Høsten kom, drev de to Oxer hen,
slagtede den ene til Næring, medens de høstede og indrettede sig
et nyt Braateland til næste Aar, men lod den anden bære Kornet
hjem.
Denne idylliske Fred skulde dog ikke vare længe. De norske
Sæterpiger kom vist med stor Forskrækkelse hjem og fortalte om
de fremmede Folk dybt inde i Skovene, og Bønderne kunde vel
ikke være ligegyldige ved disse nye Naboers Færd. Man betragtede
dem vel som Fanter; der blev naturligvis klaget til Øvrigheden, og
allerede 1648 udkom der en Forordning om, at disse «Skovfinner»,
som anrettede Skade «ved Veidefang og Fiskeri», enten skulde
forføje sig bort eller ogsaa paa lovlig Maade erhverve sig Ret til
at bo og bygge paa Skoven. Finnerne have nok ikke strax fundet
det fornødent at holde sig dette Lovbud efterrettelige; thi det
maatte oftere gjentages. Der forefaldt vel ofte smaa Stridsscener
mellem dem og de norske Bønder og Lensmænd; navnlig er det
berettet — og Finnernes Sagn indeholde endnu dunkle Erindringer
derom — at de svenske og norske Finner i Krigstider toge
Lejligheden i Agt til i Fællesskab at udføre smaa Felttog — eller
Røvertog — paa Bøndernes Sætre og Gaarde, snart paa den norske,
snart paa den svenske Side. Der maatte saaledes udvikle sig et
meget spændt Forhold mellem Finnefolket og dets Naboer, og den
almindelige, endnu den Dag idag ikke uddøde Tro paa Finnernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
