Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solør. (H. Schulze. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Solør og Nabodistrikterne. De anførte fysiske og økonomiske
Omstændigheder forklare alt fuldkommen tilfredsstillende.
Naar man i Korthed skal karakterisere Solungen, maa man
kalde ham livlig, letvint, godhjertet og opvakt, omtrent en
Sangviniker, men med noget mere Tilsætning af Energi og
Udholdenhed, end der i Regelen plejer at følge denne Slags Karakterer.
Men ligesaa letvint som han er i al sin Gjerning og Bedrift, ligesaa
løs er han i sin Tale og vistnok ikke saa sjelden i sine moralske
Principer. En stor Forbrydelse, især en virkelig gjennemtænkt og
planmæssig Ugjerning, vil man sjelden eller aldrig se Solungen
begaa. Men derimod et lidet Kneb, en Vridning paa Sagen, det tror
jeg oprigtig talt, at man altfor ofte finder, allerhelst naar det
gjælder Heste- eller Skovhandel, eller det gjælder at udhale en
Betaling, som man ikke kan præstere. At «krangle til Jonsok»
ansees for den ærligste Sag af Verden; men saa betaler ogsaa Solungen
uden et Muk sine Omkostninger. Hvor løs Solungen ialmindelighed
ansees af sine Naboer, ser man blandt andet deraf, at der i
Østerdalen – det sindige, alvorlige Østerdalen – virkelig gaar som en
Folketro, at et Solungsvidne ikke i Rettergang er saa paalideligt
og derfor ikke gjælder saa meget som et Vidne andensteds fra.
Nu — dette tror jeg er overdrevent, eller rettere, jeg ved det
bestemt af min egen lange Erfaring i den Retning. Men vist er det,
at det mange Gange er vanskeligt for Solungen med hans varme
Hjerte og levende Indbildningskraft at holde sig fri for at tage Parti
eller farve Fremstillingen selv i saadanne alvorlige Sager.
Saalænge man kun har med Solungen at bestille i selskabelig
Henseende, kan der ikke tænkes et mere behageligt eller
omgjængeligt Folk, og Gjæstfriheden er saa stor, at den undertiden
endog drives til Upligt eller videre, end Vertens Evne burde
tillade. Jeg tror derfor ogsaa, at Alle, som blot har kjendt os fra
den Side, ikke kan andet end rose Folket.
Men Vrangsiden af Billedet er, at Forretningsmændene ikke
liker Solungen nær saa godt. Det vil sige, handle med os ville
gjerne Alle; men der findes vel heller Ingen, som i længere Tid
har plejet saadan Omgang med os, uden at de ende med at klage
over, at vi ere nogle uefterrettelige Slubberter. Ja, det kan nok
hende, at vi ere det ogsaa; men Forholdene har mere Skyld end
Folket. Konjunkturerne for Trælasten vexle jo stadig, og de
ekonomiske Forholde her oppe paavirkes paa det Allerføleligste deraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
