Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solør. (H. Schulze. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dernæst er det saa, at en stor Del af Befolkningen i Virkeligheden
er Handelsmænd. De spekulere i Skove, og de spekulere i at
sælge Varer, og en saadan Handel kan ligesaavel gaa galt her som
andetsteds i Verden. Endelig maa bemærkes, at Fortjenesten baade
for Skovejeren og for dem, som skulle kjøre og fløde, ikke flyder
jevnt hele Aaret igjennem, men koncentrerer sig paa enkelte Tider.
Da er der Penge blandt Folk, men siden slet ikke. Dette bevirker
ogsaa en Ustøhed i Klareringen af alle Forpligtelser.
Overhovedet maa man sige, at Solungens Uefterrettelighed i
det Væsentlige viser sig deri, at han betaler sent, og ikke i, at han
aldrig betaler. I Tømmerhandelen gives der aarlig flere Hundrede
Tusinde Specier i Forskud paa Tømmerleverancer efter Kontrakter,
som indgaaes i Sankthans. Det er sandt, disse Kontrakter opfyldes
ikke altid prompte; men i det Store taget tabes der vistnok kun
en højst ubetydelig Procent i Forhold til de store Summer, som
udsættes. Noget større Tab have maaske de Kjøbmænd, som levere
Varer her opover; men i Forhold til Omsætningen bliver vistnok
ogsaa her Tabet ubetydeligt. Og ved Siden deraf maa bemærkes,
at Solungen ikke plejer at være saa vanskelig paa Kvaliteten af
de Varer, som leveres ham, ligesaalidt som han plejer at prutte.
Det ligger ikke i hans Natur.
Jeg omtalte før, at der ingensteds var lettere for at slaa sig
op end her. Er det en rask, dygtig Karl, som forstaar sig paa
at bedømme Skov og paa at drive Tømmer – der skal et eget
Vet til det ogsaa – saa gjør han en Skovhandel og tjener ofte
mange Penge. Har han ikke selv Kredit, saa gaar han i
Kompagni med En, som har, og de dele da Fortjenesten. Saalænge
Spekulationerne indskrænkede sig til Skovkjøb til Ejendom, gik det
ialmindelighed godt, og mærkeligt er det, at man næsten ikke kan
paavise en eneste slig Handel, hvorved Kjøberen tabte. Vistnok
var det ofte saa, at Handelen saa fortvivlet ud, naar den blev gjort;
men heldige Konjunkturer, større Tømmerpriser og Skovens jevne
Tilvæxt rettede gjerne paa Sagerne. Men anderledes blev det, da
man begyndte at kjøbe Skov til Udhugst. Man gjorde sig
naturligvis ikke den Ulejlighed at eftertælle de Trær, som man kunde
faa til et vist Maal; men man sendte en Mand afsted, som saa
paa Skoven. Dels forstod nu denne ikke at bedømme, hvormeget
der kunde hugges, og dels blev han bestukken af Skovejeren, og
der tabtes paa den Maade mange Penge. Og ikke det alene, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
