Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Baadfart nedad Glommen. (Jørgen Gjerdrum. 1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Agterstavnen forrest, saa at han selv kom til at vende Ansigtet forover
og saa udover Elven samt «skaadede» med Strømmen, der gik med
rivende Fart. Af de Oplysninger, jeg havde søgt, forstod jeg nok,
at det ikke just ansaaes for en saa ganske ligefrem Sag at «segle»
udover Glommen, som det kaldtes; thi blandt flere «kjendte» Mænd,
der vare nævnte, blev det mig anbefalet at faa en yngre og kraftig
Mand, da det ofte rønnede paa Rorskarlens Kræfter for at styre
Sejladsen.
Og i Sandhed viste det sig og saa at være. Glommen falder
fra Neby i Tønset og ned til Renas Udløb ved Aamodt Kirke efter
Amtskarterne fra 1635 til 757 Fod, altsaa i lige Faldhøjde omtrent
880 Fod, og dette Fald forefindes næsten udelukkende paa
Strækningen fra Lille Elvedalen ned forbi Vestgaard i Store Elvedalen,
fordelt temmelig jevnt paa en Længde af 5—6 norske Mile. Elven
løber saaledes paa denne Strækning med en svær Fart og er dertil
fuld af store Stene i Bunden, hvoraf mange rage flere Fod over
Vandfladen, som brydes imod Stenene og danne stærkt skummende
Fossehvirvler.
Hele den første Dag maa jeg ogsaa bekjende at jeg sad i
Baaden i en stærk nervøs Spænding under det nye Indtryk af
Situationens Særegenhed og mulige Fare. Thi Fare var der
ialtfald for Uheld, hvis man brækkede en Aare eller deslige, foruden
Ubehagelighed ved at kæntre Baaden og tabe Tøjet i Elven, hvor
Strømmen gjorde det umuligt at komme tilbage og finde noget
igjen. Den Baad, som rejser udover Glommen, kan nemlig ikke
roes eller stages opover igjen, men maa blive nedenfor og sælges
almindelig til søndenfor boende Østerdøler. Ved Uheld at redde
sig ved Svømning vil vistnok som Regel gaa an; men der skal ikke
ganske liden Svømmedygtighed og Kraft til for at naa Land i en
rivende dyb Strøm, hvor desuden et Stød imod Bund og Stene let
kunde gjøre den bedste Svømmers Kunst unyttig. Man kunde
ogsaa forstaa, at Rorskarlen havde anvendt al Omsorg for, at intet
Uheld skulde møde; thi Baaden var forsynet med stærke ny Aarer
og Vidjebaand i Rorkjeiperne, som taalte de stærke Greb, der ofte
maatte tages i Aarerne enten til Roning eller Skaadning, naar en
Sten skulde undviges eller et nyt Far hurtigt naaes. Og det var i
Sandhed mærkværdigt at se, med hvilken Ro og Behændighed vor
kjække Rorskarl forstod at tumle Baaden i de stærke Brændinger.
Fra den egentlige Stryg begyndte i Lille Elvedalen, gik det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
