Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tømmerdrift i Østerdalen. (G. P. Munthe. 1871)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grader — hænder det ikke sjelden, at Karlenes Klæder fryse fast
om Natten til den rimklædte Væg, medens den mod Ilden vendende
Side er hed og dampende. Gjælder Opholdet Tømmerkjøring, maa
de i en Barhytte udenfor Væggen staaende Heste passes godt, og
Karlene maa da om Natten og den tidlige Morgenstund ud af den
koghede, dampende Køje, i den knagende Frost, for at stelle dem
og give dem Foder.
Dagsarbejdet er især for Huggeren, men ogsaa for Kjøreren
yderst anstrengende. Der skal Øvelse, Kraft og sejg Udholdenhed
til, for daglig i ugevis at hugge det Antal Stokke, som det sømmer
sig en «fuldpanta» Karl, og det er fast ubegribeligt, hvad en ofte
spinkel, slet næret Hugger under en saa tarvelig og helsespildende
Forplejning kan udrette.
Vi ville nu følge de Skarer af unge Mænd, især fra Solør, som
om Vaaren i Isløsningen med sine pakkede Næverkonter paa
Ryggen og Baadshagen i Haanden drage afsted paa Flødning, en
Bedrift, langt mere farefuld og helsespildende end den, vi allerede
have seet. At fløde langs Glommen i Sommermaanederne, endog
om der maa vades til langt paa Livet, er intet at regne mod at
fløde i Tveraaene, medens Sneen ligger flekkevis, og Tælen sidder
i Jorden. Fløderne gaa dage- og ugevis dyngvaade langt opover
Benene og, naar Regnvejr indtræffer, paa hele Legemet. Fødderne
blive ved den idelige Gaaen og Staaen i det iskolde Vand mere
eller mindre anæsthetiske, ja stundom i den Grad, at Fløderen om
Aftenen har maattet anvende kunstigt inciterende Midler og
vedholdende Gnidninger, for at tilbagekalde Følelsen. Ikke altid
kunne de vaade og forfrosne Flødere finde varmt og beboet Hus
til Natten, — ikke engang en Køje, hvor de kunne tørre sine
Klæder og finde et varmt Leje. Meget ofte maa de lægge sig vaade,
som de ere, paa den kolde frosne Jord med et Lag af Barkviste
under sig, efterat have opgjort en Ild — «Nying» — paa følgende
Maade. De tage en tyk, letbrændelig Stok, hvorover de lægge en
anden noget mindre af samme Slags. Disse to Stokke holdes fra
hinanden ved to eller flere Stykker Træ ved Enderne («Beitkøler»),
medens den øverste hindres fra at falde ned ved paa hver Ende at
støttes ved tvende længere Kabber, der som Strævere lægges op
imod den. En saadan Kabbe kaldes «Haldmær», og mellem de
saaledes ovenpaa hinanden liggende Stokke opgjøres paa flere Steder
Ild, der langsomt brænder og underholder Varme den hele Nat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
