- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
231

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - St. Hans-Aften paa Landet. (Ivar Aasen. 1858)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medens derimod den saakaldte Maifest, som omtales i Sverige,
Danmark og flere Lande, synes her i Landet at være aldeles
ubekjendt. Aarsagen til, at netop Johannesdagen har faaet en saadan
Udmærkelse, er vistnok den, at denne gamle Festdag staar saa nær
ved Solhvervet, at den nærmest kan betragtes som Midsommerfest,
idet den saaledes danner det samme Vendepunkt for Sommeren som
Julen for Vinteren. Og den Omstændighed, at den ikke længere
er Helligdag i Kirken, synes netop at gjøre den end mere skikket
til Folkefest, da man derfor har saa meget større Frihed til at bruge
Dagen efter eget Tykke enten til Forretninger eller til Hvile og
Lystighed. Det er imidlertid ikke selve Dagen, men netop den
foregaaende Aften — Jonsvoko-Aften — som almindeligst anvendes
til Leg og Lystighed. Og paa denne Aarstid have vi da her i
Landet de vakreste Aftener og Nætter, som nogen kan tænke sig.
I den nordligste Del af Landet gaar Solen ikke engang ned, og i
de sydligere Egne er den saa lidet borte, at der egentlig ikke bliver
nogen rigtig Nat, men kun et Par Timers Dunkelhed, med en mild,
vedvarende Lysning fra Norden, saa at man ikke ret kan vide, om
det er Aften eller Morgen, hvis man ikke har et Uhr i Haanden.
Man har saaledes Lys nok til at se vidt omkring sig over den
blomstrende Jord og over de løvrige Skove, hvor Fuglene nu lade
sig høre saa sent og saa tidligt, at man synes, at de ikke have havt
nogen Hvile. Det er næsten en Nødvendighed at have en Vaagenat
paa denne Tid, og saafremt man har nogen rigtig Sands for Livets
Hygge, maa man paa en saadan Aften føle en stærk Trang til at
vandre ud i den fri Natur og se sig om efter Selskab.

Til Samlingssted for denne Aften vælger man sig en noget
højtliggende eller fremragende Plads, som har en god Udsigt og
saaledes ogsaa er let at se fra de nærliggende Gaarde eller Bygder.
De mangfoldige Næs og Bjergknolder langs vore Fjorde ere saaledes
meget bekvemme Samlingssteder, saa meget mere som de oftest
ere blottede for Skov og Bygninger, saa at der ikke er nogen
Fare ved at bruge Ild paa Stedet. Det er nemlig Ilden, som er
det fornemste ved denne Lejlighed; det er et blussende Baal, en
«Brising», som det paa flere Steder heder, som først og fremst
maa bringes istand paa Samlingsstedet. Derfor ansees det ogsaa
for en Lykke, naar man faar klart og stille Vejr til denne Aften,
da nemlig Ilden da kan brænde saa meget klarere og Røgen stige
saa meget højere og det hele saaledes se ret staseligt ud i lang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free