- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
240

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudbrandsdalen. (P. Botten-Hansen. 1853)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Østerdalen, men det meste gjemmer han dog, indtil Uaar indtræffer
enten hos ham selv, i hvilket Tilfælde han faar Brug for sit
Forraad, eller i Nabobygderne, da han sælger det til disse i dyre
Domme. Der gives Mænd paa Fron, som aldrig sælge et Korn
undtagen i Dyrtid, og naar disse Kornpugeres Ønske og Haab om
Hungersnød skuffes for længe, bliver ofte, hvad de have samlet i
Lade, henliggende, indtil det tager Skade. Blandt Gudbrandsdølerne
ere vistnok Froningerne de eneste, som i de fede Aar tænke
tilgavns paa de magre, eller som have Hjerte til at fremkalde en
kunstig Dyrtid. Derfor have de ogsaa faaet Ord for at være af et
haardere og ufølsommere Hjertelag end de andre Døler. Og dette
Ord er vistnok ikke ugrundet. Allerede deri viser sig en vis
Karakterens Haardhed, at den Fremmede kan komme til at gaa fra
Gaard til Gaard uden at faa Hus. Fron er en lige saa smukt
beliggende og klassisk som frugtbar Bygd. Lierne antage en
Venlighed og sagte Skraaning, der er ganske forskjellig fra Nabobygden
Ringebos golde Fjeldsider. I Skraaningen ligge velbyggede
Gaarde efter hverandre og danne en Kreds om den ottekantede
Stenkirke, der ved sin Storhed og Pragt vilde være en Pryd for
vor Hovedstad. Et Stykke søndenfor denne Kirke har man
Gaardene Hunthorp og Hove med Kjæmpehøje og Thingkredse fra
Dale-Gudbrands Tider. Længere borte, øverst oppe i Lien, ligger
den store Gaard Stejg, hvor den i vore Sagaer berømte
Steigar-Thorer havde sit Sæde. Næsten anden hver stor Gaard har et
historisk Minde, hvorved Tanken ledes hen til Norges Oldtid med
dens Stordaad, Ofringer og Kamptummel. Froningen befatter sig
ikke med Handel eller nogen Syssel som Binæring. Han sælger
Heste, Kvæg og Korn og udreder derved Skat, Tiende og
Arbejdsløn. I Annexet Kvikne afhændes imidlertid ikke Korn. Der
— især i Skabo — ligge flere Gaarde saa højt — indtil 3000
Fod — at Kornavlen er meget usikker; men saa er Kvægavlen der
en desto mere indbringende Næringsvej.

Naar man kommer til Ringebo, antager Dalen en anden
Karakter. Den slutter sig sammen, og Linjerne hæve sig strax bratte
og stenbedækkede fra begge Sider af Laugen eller dens Udvidelse
Losnavandet, indtil de næsten lige over Ens Hoved forsvinde i
Skyerne. Ved Elstad og andre Steder giver Fjeldsiden ikke engang
Plads for en Fodsti, indtil man kommer til en svimlende Højde.
Kun her og der findes sagte Skraaninger med større Rækker af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free