245 (Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gausdal. (Rudolf Schmidt. 1874)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er muligt, danne Sædemarker og Græsgange gule og grønne Felter,
hvorimellem Skove af Furu- og Grantræer skjære sig ned som
Kirker, idet de saa godt som overalt med et sammenhængende
Dække krone Tinderne. Ikke sjelden naar Skoven helt ned til
Vandspejlet, og paa enkelte Steder sees da smale Render, der med
afskrækkende Stejlhed gaa nedefter i lige Linje. Det er Fjeldskred,
der have skuret Grunden ren, og Menneskene benytte nu den Vej,
Bjergets vrede Jetter have draget. Indsprængte i dette uregelrette
Skaktavl af Agerland og Skov ligge saa de hvide og røde Træhuse
paa et eller to Stokværk, ofte omgivne af Haver og med tilliggende
Lunde af Rønne- og Birketrær. Hvor Søen er bredest, hæver
Helgøen sig grøn og frodig, som henslængt i Vandet mellem de
stigende Skrænter. Det var dette Skue, som indgav Henrik
Wergeland følgende fint udformede lille Digt:

«Se, som to Elskende Toten- og Stange-Stranden
i Mjøsens Spejl beskuede hinanden.
Men sig mig upartisk, hvo vandt,
hvo venest er, hvo fagrest smiler?
— — Umuligt! thi Skjøn-Helgø hviler
imellem begge som et Elskovspant.»

Sandheden er imidlertid, at naar Øjet har fulgt denne brogede
Afvexling et Par Timer, begynder man at mærke, at den er
kaleidoskopisk sammensat af højst ensartede Elementer, og paa den lange
Fart virker Ensformigheden omsider næsten sløvende. Naar man
paa Lillehammer er bleven forsynet med Skyds og paa Færge sat
over Laugens glasgrønne Vande, er det derfor med nogen Skuffelse,
at man, saasnart man er kommen et Stykke ind i Dalen,
gjenkjender nøjagtigt det samme Skue. Men er man kommen til Ro
her paa et heldigt Sted — thi de lavtliggende Gaarde i Dalen ere
ikke at anbefale — saa vil denne Natur, der paa en Gang udtrykker
Frodighed og Haardførhed, virke med en stille Magt, som er baade
venlig og opløftende. Til egentligt Samliv med Naturen egne de
berømte Udsigter, Turistrejsernes store Bravournummere, sig næsten
aldrig; den beskednere Gjennemsnits-Natur, der ikke fængsler det
flygtige Øjesyn ved det Usædvanlige, har til Gjengjæld ofte netop
den Tiltrækning, som er Betingelsen for et Samliv.

Og har man først indrettet sig og ligesom taget de fem Miles
Jordsmon i Besiddelse, som man fra Højderne overskuer, vil man
ogsaa ved nærmere Bekjendtskab opdage en rig Mangfoldighed i

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/norge80/0253.html

		Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter / 245 (1880) Author: Fredrik Bætzmann Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|