Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jotunfjeldene. (Th. Kjerulf. 1861)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løbe bort om Natten, Sult og Tørst og alle Slags andre
Rejsefataliteter.
Gaar det langt op i Jættemarken, da er en aaben Stenbud, ja
en udover ludende Væg, en halv Grotte eller «Hellar» det eneste
Ly, og Vejret er ofte umildt. Blæser Nordvestvind, og er der
Tørke nede i Dalen i Valders, som svider Græsset gult og brænder
Ageren, saa gaar der Kavevejr omkring i Jotunfjeldene. Kolde
Sneskvet, pidskende Regnbyger blandet med Hagl drage deromkring
i Tog. Det ser smukt ud et Stykke fra, især fra Højden. Skyen
drages som et hvidt Slør over Dalen, men Fjeldet ligner under
Sløret en vred Mand med rynket Bryn. Er det derimod Søndenvejr,
saa regner det baade i Dalen og i Fjeldene tæt og stridt, Bækkene
svulme op til Elve, Stien over Fjeldmarken, eller «Raaket»,
forvandler sig selv til en rislende Bæk mellem Stenene, tyk Skodde
ligger overalt, og du føler dig hel beklemt.
Kun sjelden ser du hele Lejren blank og klar, da er det et
stolt og skjønt Skue; men man erindrer altid Jotunen ved Siden.
Hele denne store Fjeldstrækning mellem de sidste bebyggede
Dale, som stikke op fra Sognefjorden i Vest, fra Lomb og Vaage
i Nord, fra Gusdal i Øst og fra Valders i Syd, er kortest betegnet
som en Ørken. Rejsen gaar fra Støl til Støl, som fra den ene
Oase til den anden, eller fra Stenbud til Stenbud, fra Heller til
Heller. De mest ørkenlignende Pletter af alle i denne Strækning
ere Flyerne, det er store Fladestrækninger, ofte højtliggende,
bestaaende af Sand og Sten med et Teppe af Mos og enkelte
krybende Buske.
Der hersker paa en Godvejrsdag en højtidelig Stilhed overalt,
Tanken overvældes af Begrebet om det Store, det Mægtige, det
Umaalte. Her under disse knejsende Fjeldstykker med Taarn og
Spir og de ensomme Dale imellem er der som den dybeste Andagt,
som i en stor Kirke. Loftet hvælver sig højt over de brune Mure,
højere end i nogen Kirke; men Skyen glider dog ganske nær, den
kommer flyvende fra Livet nedenfor, fra de store Dale og de aabne
Sletter, hvor den ser saa skjøn ud som en sejlende Svane — her
drysser den ind gjennem Kløften, og du ser den som en Røg.
Naar man drager fra de bebyggede Dale rundt omkring et
Trin højere op og ind paa dette Storfjeld, da er her igjen Trin for
Trin opad forskjellige Regioner. Først er det Furuskoven, som
endnu paa nogle Steder holder sig tæt og frodig langs med lune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
