- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
269

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ved Dødens Port. (E. Mohn. 1878)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Et Par Alen fra sin nedre Ende skilte den sig fra den højre
Sprækkevæg og løb ud i en smal Tunge langs den modsatte Væg,
med 2 ½ Alen lodret Væg ned mod Sneen, hvor jeg stod. Da jeg
forsøgte at klavre opad denne Væg ved at sætte Foden ind i det
tynde Snelag, som hist og her dækkede den, viste det sig, at denne
Sne hang ganske løst udenpaa, saa at jeg to eller tre Gange faldt
ned igjen og for hver Gang dybere ned i Sneen. Det var nok
ikke tilraadeligt at fortsætte længere paa den Vis. At danne sig
Trin i den staalhaarde Is var ligeledes umuligt; den eneste Udvej,
som stod mig aaben, var at gaa frem paa Skorstensfejermaner. Ved
at stemme Knæerne haardt mod begge Isvæggene, det højre mod
den højre Sprækkevæg og det venstre mod Isgangens Væg, og
ved i denne Stilling at skubbe mig et Par Alen langsomt opover,
lykkedes det mig at naa op i Højde med Isgangen. Men her
mødtes jeg af en ny Vanskelighed, der var forbunden med en ikke
ringe Fare. Hvorledes skulde jeg nemlig faa Benene op paa
Isgangens Bund? I en Arms Længde ret foran mig stod en Istap,
som var fæstet baade foroven og forneden. Jeg vilde være
ovenpaa, hvis den holdt. Men sæt, at den brast! Jeg vilde da være
styrtet ned i en Højde af tre Alen, vilde rimeligvis være gaaet
igjennem Snelaget, som her var løst, og hvorledes saa det ud
nedenunder det? Men jeg havde ikke Tid til at anstille lange
Overvejelser. Hvor jeg vendte mig, og hvad Vej jeg valgte, lurede
Faren; det dristigste var her det mindst farefulde, og, sandt at sige,
tror jeg virkelig ikke, at der gaves noget Valg. Og saa greb jeg
da Istappen med min højre Haand, medens jeg med min venstre
støttede Staven mod Isbunden; men jeg ved ikke, at jeg har
oplevet noget Øjeblik i større Spænding end det, der gik forud for
Visheden om, at Tappen holdt. Det var med en Følelse af
Frigjørelse og med et Lettelsens Suk, at jeg stod paa den faste Bund,
som førte opover mod Livet og Lysets Land.

Efter et sidste Blik paa mit Fængsel og paa Jøkelhallen vendte
jeg mig til Højre. Vejen opover Isgangen var imidlertid heller ikke
saa ganske let. Skjønt Isen var knudret, var den dog saa haard,
paa sine Steder saa stærkt skraanende, at det var umuligt at gaa
paa den uden Braadder, og slige havde jeg ikke med. Men ogsaa
her kom Istapperne mig velvilligen tilhjælp. De vare opstillede
netop paa det bratteste Sted med passende Mellemrum til Højre og
Venstre, saa at jeg bare havde at stikke Armen ind og hale mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free