Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Valdersen i gamle Dage. (Den norske Arbejder. 1874)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valdersen i gamle Dage.[1]
*
Forholder det sig saa, at Konfirmationens Indførelse i 1837
danner et afgjørende Vendepunkt i vor Almues Kundskab og
Læsning, vil den Tid, da den aller tarveligste Oplysning begyndte at
arbejde sig frem i vore Bygder, ikke kunne føres længer tilbage
end fire eller fem Menneskealdere. Forinden et nogenlunde ordnet
Skolevæsen kom igang, kom denne meget sparsomme Oplysning
oftere som Væxten efter det Frø, som bæres af Vejret til de
fjerne og øde Steder. Det hændte ikke saa sjelden, at en eller
anden boglært Mand, fordreven af sin rette Kurs og Vej, ligesom
forvildede sig op igjennem Fjeldene og som en stormslagen Fugl
fandt Ly og Tilhold i en afsides Bygd eller Grænd, hvor da en
saadan «forvildra Studenter» til Gjengjæld for Underhold og gjæstfri
Modtagelse meddelte Folket noget af en bedre Oplysnings Goder.
Der, hvor da tidligere al boglig Kundskab havde indskrænket sig
til den ved mundtlig Overlevering forplantede, yderst tarvelige
Katekismuslæsning, som ogsaa før Konfirmationens Indførelse krævedes
af Præsterne ved Overhøringen før Altergangen, kunde man senere
finde «boglærte og brevsynte» Folk, det vil sige Folk, som baade
forstod at læse i Bog og at skrive. Undersøgte man saa, hvorledes
disse Oplysningens første Lysstraaler vare trængte frem midt i den
almindelige Uvidenheds Mørke, viste det sig, at det forholdt sig
saa med Oprindelsen som ovenfor omtalt.
Jeg skal meddele et lidet Træk, som hører hertil. I Syd for
det bekjendte Bitihorn ligger en liden afsides og meget højt liggende
Grænd, som har Navn af Lykkegaardene og egentlig danner den
yderste Spids af Slidredalens østlige Gren, hvor denne gaar over i
Højfjeldet. Brugene, som sogne til Vang, ligge saa højt, at Kornet
ikke modnes der; men Opsidderne have rundelig Udkomme med
Fædrift, Jagt og Fiskeri. Der holdes nogle Ugers særskilt Skole
om Aaret. Vejen did, forsaavidt der kan være Tale om saadan,
indskrænker sig til en Kløvvej af simpleste Slags. I Nærheden
ligger en liden Dal eller Rispe i Fjeldet, kaldet Kalvedalen, i hvis
[1] Den norske Arbejder for 1874, Nr. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0286.html
