Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rejseliv i Norge. II. (Chr. Hansteen. 1822)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Langt hen paa Eftermiddagen traf vi 4—5 Mennesker og nogle
Heste, der kom fra den anden Side af Fjeldet. Da det er lige
saa sjeldent for Vandreren her at træffe Mennesker, som for et
Skib i rum Sø at opdage en Sejler, saa passerer man ikke forbi
uden at praje hinanden. Den ene var fra Omegnen af Bergen, de
øvrige vare hardangerske Handelsmænd. De gav os den glædelige
Efterretning, at der ikke var meget Sne paa Fjeldet, og at Laagen
ikke var større eller stridere, end at vi uden Vanskelighed kunde
sætte over den.
Kl. 10 ½ om Aftenen ankom vi til det Sted, hvor Laagen skal
passeres; her ligger paa den nordlige Side af Elven en Fjeldstøl
eller Sæterhytte, som om Sommeren er beboet, og hvor vi skulde
overnatte. Til vor store Lykke laa Prammen, som Hardangeren
havde brugt til Overfarten, endnu paa den sydlige Bred af Elven;
thi i andet Fald havde vi maattet bivouakere, saasom al vor Raaben
ikke vilde været istand til at vække Hyttens Beboere af deres Søvn,
for at bringe dem til os. Da denne Pram var saa liden, at den
netop kunde føre os to Mennesker, saa maatte Hestene en for en
svømme over den stride Elv; og for at Strømmen ej skulde tage
Hesten med sig, førte jeg den ved Bidslet, imedens Karlen roede.
Det var ynkeligt at se de stakkels Heste, der svedende vare komne
i den iskolde Elv, staa paa den anden Elvebred i den kolde,
gjennemtrængende Vind, sitrende som et Aspeløv over det hele
Legeme. Den stærke Afkjøling, som en saadan Afdampning, især
under Paavirkningen af en kold Vind, foraarsager, er noksom bekjendt.
Da vor Dagsrejse, paa et Par tusinde Skridt nær, var tilendebragt,
kunde de ikke engang gaa sig varme, imedens de bleve tørre, men
bleve, belemrede med en Benhelle, overladte til Nattekulden, for
at gnave et Par Græsstraa til Rekreation for Dagens Byrder.
Lykkeligvis taaler Fjeldhesten ligesom Fjeldmanden en god Dyst, inden
han faar noget Men.
Efter en god halv Times Banken og Raaben aabnedes endelig
Hyttens Dør. Allerede denne Hyttes Udside vakte Gru hos mig.
Den er opstablet af utilhugne, afrundede Graasten, saaledes at man
paa mange Steder kan stikke en Arm ind igjennem Væggen. Af
den bestandig udtrængende Røg vare disse Stene kulsorte; dette
tilligemed Hyttens ifølge Materialiernes Ubekvemhed saare
uregelmæssige Form gav den Udseende mere af et Tilflugtsted for vilde
Dyr end af en Bopæl for Mennesker. Indvendig var den ved et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
