Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Drammen. (Illustreret Tidende. 1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drammen.[1]
*
Drammens ældste og endnu betydeligste Del, der hedder
Bragernæs og ligger ved den venstre, nordlige Del af Dramselvens
Munding, nævnes allerede i det 16de Aarhundrede som en anseelig
Ladeplads. Men et Par Menneskealdre senere, da Kristian den
Fjerde var ifærd med at forvandle Oslo til Kristiania, bød han
Indbyggerne i Bragernæs at flytte til den nye vordende By. [2] I disse
to Data er et karakteristisk Stykke af Drammens Historie givet:
den havde ved sin Beliggenhed i flere Henseender de bedste Kaar;
men Regjeringen begunstigede Nabobyen, og Kristiania blev
Hovedstaden, medens Drammen mangen Gang maatte kjæmpe for Livet;
thi selv da hin haarde Flytningskjendelse toges tilbage, vedblev
Drammen alligevel at staa under Kristiania i kommunal Henseende,
fik først i 1663 sin egen Magistrat og blev aldrig hjulpen frem ved
[1] Illustreret Tidende (Kbhvn.) for 21. Sept. 1873.
[2] Aaret 1624 finder man, at der har staaet 38 Huse paa Bragernæs, hvoraf
betaltes Grundleje, foruden en fire Aar forhen opført Sognekirke, og Stedets
Beboere maa rimeligvis kort efter være blevne henlagte under den da oprettede
Kristiania Stad, da dennes Privilegier af 1632 tilholdt dens Borgere paa Bragernæs til
samme inden et Fjerdingaar at indflytte samt der at bygge og have deres Vaaning,
og forbyder, at ingen maatte nedsætte sig paa Strømsø eller Kobbervigen og der drive
Haandtering og borgerlig Næring imod forrige Sædvane, Borgerskabet i Kristiania
til Skade og Afbræk, ligesom et Reskript af 5te Juli 1635 befaler, at alle Kristianias
og Tønsbergs Borgere, som bo paa Moss og Bragernæs, skulde inden St. Hansdag
forføje sig ind til foreskrevne Kjøbstæder og der bygge og bo. Dette blev dog ved
Reskr. af 17de Okt. 1636 saavidt forandret, at de Borgere, som vare paa Bragernæs,
maatte fremdeles forblive der, dog at ingen flere antoges ved Dødsfald og
Bortflyttelse, og at de skulde bidrage til Kristianias Tynger og Udgifter. Først i 1715
blev Strømsø en Kjøbstad, da den fælles med Bragernæs under 21de Januar s. A.
fik Kjøbstads Privilegier. Endnu ind i det 19de Aarhundrede vare Drammens paa
hver Side af Vasdraget liggende tvende Handelsstæder paa en Maade adskilte, da de
med Hensyn til Jurisdiktionen udgjorde to forskjellige Kjøbstæder og ikke bleve
forenede under en Jurisdiktion og Magistrat førend ifølge Reskr. af 19de Juni 1811,
hvorved det blev fastsat, at Bragernæs og Strømsø skulde forenes til en Kjøbstad
under Navn af Drammen, efterat Forbindelsen mellem Kristiania og Bragernæs
allerede var ophævet ved Reskr. af 13de Juni 1800. (J. Kraft, Det Søndenfjeldske
Norge. Kristiania 1840. II, 109.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0302.html
