Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drammen. (Illustreret Tidende. 1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Kongegaver i Form af alskens Privilegier, som stadig hævede
Regjeringens Sæde.
Et Blik paa Kartet viser let, hvor mange naturlige Fordele
Drammen ved sin geografiske Beliggenhed har fremfor Kristiania,
hvis egentlige Opland i Virkeligheden er saa godt som intet. Det
er ved Drammen, at tre af det Søndenfjeldske Norges anseeligste
Vasdrag udmunde i en enkelt, bred og dyb Elv; thi Dramselven
samler Vandene fra Hallingdalen, fra det egentlige Valders og fra Egnene
ved Randsfjorden; men gjennem disse Dalfører, hvis øverste Bund
hæver sig op imod File-Fjeld, gaa de bedste — næsten de eneste
— Forbindelsesveje mellem Norges Øst- og Vestland, og langs disse
Dalførers Elvbredder er der Skovland i uendelig Masse saavelsom
Agerland og Pladse til industrielle Anlæg. Men tilmed er der
forholdsvis lette Veje fra de nævnte Bygder saavel mod Vest til
Numedalen som mod Øst til de rigere Egne ved Mjøsen, saa at
ubestridelig en meget betydelig Del af det Søndenfjeldske Norge ligesom af
sig selv synes at maatte have Drammen til Hovedplads for sit
Samkvem med Udlandet.
Der er alligevel et Par Omstændigheder, hvorved det bliver
forklarligt, at Kristiania med Føje blev foretrukket. For det første
ere Havneforholdene vistnok bedre ved Kristiania, og for det andet
er Indløbet til Kristiania lettere end til Drammen. Naar nemlig den
ydre, brede Kristianiafjord strax nord for Gjenbobyerne Moss og
Horten forgrener sig i to smalle Arme af omtrent lige Længde, da
har den, som fører til Kristiania, et næsten aldeles lige Løb, medens
den anden bugter sig noget, og trods den tilstrækkelige Dybde
bliver Indsejlingen derfor ulige besværligere. Dette gjaldt endnu
langt mere forhen, da man ikke kjendte til Dampskibe; thi medens
man til Kristiania kan sejle med saa at sige hvilkensomhelst Vind,
naar den blot ikke er stik nordlig, behøver man særligt heldige
Vindretninger for at kunne slippe nogenlunde hurtigt ind til
Drammen. Naar imidlertid denne Omstændighed tages i Betragtning, og
naar dertil føjes de Begunstigelser, som Centralmagten ydede
Kristiania, saa beviser selve den Kjendsgjerning, at Drammen dog
vedblev at bestaa, hvor meget heldigere dens Leje var og er i andre
Retninger, navnlig hvad det naturlige Opland angaar. Kristiania tog
ikke destomindre Luven fra den og blev naturligvis det nye Norges
Hovedstad efter 1814, ja vandt derved et saadant Opsving, at
Drammen blev langt tilbage. Den Kjække viser imidlertid sin Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
