Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sætersdalen. (Illustreret Nyhedsblad. 1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bibeholdt saaledes, som den har været fra Arilds Tider, er
karakteristisk og smuk. De korte Skjørter naa kun til Knæerne med
underlige amagermæssige, tætsyede Folder, der give dem et vist
bølgende krinolinemæssigt Udseende; det røde Silketørklæde, der
paa en egen gratiøs Maade er slynget om Hovedet, den glimrende
Sølvstads med det snehvide Linned, men fremfor alt det uldne
Schavl med de brede røde Render, indvirkede i Gult paa den hvide
Bund, der som en Plaid med en særegen Ynde er slynget om
Skuldrene, give denne Dragt noget raskt og maleriskt, som
overrasker og indtager.
Sætersdølerne ere et ualmindelig vakkert Folkeslag. Høje,
hærdebrede, storslagne, velvoxne, med regelmæssige, ofte næsten
antike Ansigtstræk, udmærke de sig paafaldende fremfor de
omliggende Bygdelags Beboere. Det Hele, indtil Ansigtets ovale Form
og de smaa kokette Bakkenbarter, som enhver Sætersdøl bærer,
lige saa vist som sin korte Trøje og sin lave, bredpullede Hat, giver
ham et vist fremmed Udseende, som har foranlediget den Tanke,
der gaar om som et dunkelt Sagn, at han ikke skulde være af
ægte norsk Race, men at der skal flyde fremmed Blod i hans
Aarer. Man vil nemlig vide, at der i længst forsvundne Dage til
Sætersdalen og navnlig til Bykle skal have indvandret skotske
Familier, der her skulle have bosat sig og omsider gjennem Tiderne
saa aldeles have blandet sig med og gaaet op i Befolkningen, at
man nu ikke længer kan opdage Spor af den udenlandske
Oprindelse, uden at det da skulde være i dette dunkle Sagn og i
Sætersdølens fremmede Udseende. Dette Sagn ville vi lade staa ved sit
Værd og hellere tilskrive Sætersdølens fra de omliggende Bygdelag
saa højst forskjellige Præg egne klimatiske Forhold, hans
Levemaade, Egnens afsluttede Beliggenhed og hans Utilbøjelighed til at
indgaa Forbindelser med Folk udenfor hans Hjembygd; thi udenfor
denne er han sjelden, paa Grund af sine mange
Nationalejendommeligheder og en vis Ubændighed i sin Fremtræden, godt antagen.
Sætersdølen bærer sit Haar kort afstudset, strittende
grisebørsteagtigt frem til alle Sider; men foran ved Pandens øverste Grændse
lader han det voxe langt til en Pidsk, det saakaldte Spir, som han
gjerne fletter og lægger op bag Øret. Dette Spir er han lige saa
stolt af som Orientaleren af sit Skjæg, og han skiller sig ikke af
med denne Prydelse for nogen Pris. Hans udprægede Modbydelighed
for Krigstjenesten skal ogsaa væsentlig have sin Grund i hans Frygt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
