Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sætersdalen. (Illustreret Nyhedsblad. 1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Bonden i denne Henseende Aristokrat, og ofte hører man derfor
ogsaa her tale om ulykkelige Partier, men endnu oftere om, at
Forældrenes Vilje er bleven trodset, og at Sagen er afgjort efter
Hjertets og ikke efter Forstandens Indskydelse. Man har her ofte nok
Exempel paa, at en Husmandssøn har giftet sig med en
Gaardmandsdatter; thi mod de Ældres Fornuft og Beregning sætte de
Unge en kraftig Handling. Her indtræde Bortførelserne med alle
sine romantiske Episoder.
Thi noget mere Romantisk kan jo neppe tænkes. Det er
Maaneskin — en ensom Fjelddal — en Hytte i Dalens Skjød. En
Hyrdinde viser sig, listende sig ud af Fædrenehjemmet med en Bylt
under Armen, hvori hendes faa arvede Kostbarheder, hendes
Smykker og uundværligste Fornødenhedsartikler. Hyrden venter hende
efter Aftale — et taarevædet Afskedsblik til Fædrenehjemmet — hun
løftes af hans stærke Arm op paa Hesten og bortføres paa
Sadelknappen. Dette lyder utrolig romantisk, og dog er intet mere
virkeligt. Intet mangler til Billedets Fuldstændiggjørelse, lige til
Forældrenes tragiske Fortvivlelse og Raseri samt den endelige
Tilgivelse, der med sin magisk rørende Belysning ender det Hele som
i en bengalsk Ild. Kun er Fortvivlelsen og Raseriet her —
ulykkeligvis for Effekten — stedse dæmpet af den stoiske Resignation —
et Nationaltræk hos vor Bonde — hvormed han finder sig i det
Uundgaaelige. Og Tilgivelsen fremgaar ikke af de Elskendes mere
eller mindre glimrende Intriger, men helt simpelt af Bygdens Skik
og sunde Tænkesæt. Man har aldrig seet, at der paa Grund af
en Bortførelse er opstaaet Uvenskab mellem Familierne. Er Sagen
engang gjort, er Bruden først bortført og har naaet sit nye Hjem,
finder man sig med Taalmodighed i, hvad der ikke kan være
anderledes. Ved Forbitrelse vil man kun gjøre sig endmere latterlig;
thi den dristige Elsker har stedse Bygdens hævdede Skik og Latteren
paa sin Side. Dog har man Exempler paa, at Forældre og
Slægtninge have bevogtet den altfor elskovsfulde Brud og til yderligere
Betryggelse endog have sat hende under Laas og Lukke eller stængt
hende ned i Husets Kjælder. Men man har ligesaa ofte seet, at
det elskende Par har trodset og overvundet alle Hindringer; thi
Mande-List er vel behænde, men Kvinde-List er som bekjendt uden
Ende. Naar en Pige har havt to eller flere Bejlere, og hun tilsidst
er bleven kjed af dette Væsen, hænder det ogsaa, at hun, for at
gjøre en Ende paa Sagen og komme ud af det paa en letvindt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
