- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
314

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sætersdalen. (Illustreret Nyhedsblad. 1860)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maade, har ladet sig bortføre af den, hendes Hjerte i Hemmelighed
har valgt. De forskudte Rivaler have da intet andet at gjøre end
hurtigst mulig at finde sig en anden Brud; thi saa vil hævdet
Sædvane. Man ser dem da gaa fra Dør til Dør og frie til den første
den bedste; thi kan den forskudte Rival faa lyst for sig og blive
viet før den begunstigede Elsker, da, og alene da, har han aftvættet
den Plet, som Forsmaaelsen og Kurven har sat paa hans gode
Navn og Rygte. Der er mere end en Sætersdøl, der saaledes har
vundet sin Brud par droit de conquête, og denne Skik bestaar endnu
den Dag idag.

I det Hele kan man ikke nægte, at en ædel Stolthed, en dyb
Uafhængighedsfølelse og Frihedstrang, der hader Tvang fremfor alt,
hører til de gode Egenskaber, der i høj Grad findes hos
Sætersdølen, og som skinne lysende frem gjennem al denne Træghed og
Skiddenfærdighed. Sætersdølen er djærv, aaben, ligefrem og
gjæstfri. Med den fulde Ølbolle træder Bonden den Gjæst imøde, der
kommer indenfor hans Dør, drikker ham til og byder ham det
skummende, stærke Øl, som det imidlertid hører til god Opdragelse
først at tømme efter gjentagen Nøden og under stadig Protest,
hvorved Værten har Anledning til at udtømme hele sit
Overtalelsestalent.

I Henseende til Oplysning staar Sætersdølen paa et saare lavt
Trin. Faa Sætersdøler kunne nogenledes læse, og endnu langt
færre kunne skrive. Sætersdølens Begreber ere naturligvis i høj
Grad primitive. Jordens Rundhed anser han saaledes endnu for en
tvivlsom Sag. Den mest udbredte Formening i dette Punkt er mere
antik. Som vore værdige Oldefædre tror nemlig Sætersdølen i
Almindelighed, at Jorden er flad som en Pandekage, at Vorherre har
sat Norge og Sætersdalen i dens Midte, samt at Amerika, Havet
og Jotunheim findes ved dens yderste Grændse. Gallileis Lære
synes heller ikke at have gjort synderlig Fremgang her. At
Jorden egentlig staar stille, og at Sol, Maane og Stjerner i ærbødig
Afstand bevæge sig om den gamle Kavaler, antages tvertimod at
være en temmelig uomtvistelig Kjendsgjerning.

*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 15:02:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/norge80/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free