Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Listerland. I. (Constantius Flood. 1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog ikke Tale om at arve Formuer, der kunne berede
Uafhængighed, ligesaalidt som Landejendomme, der kunne byde saadant Kaar;
thi disse ere i høj Grad udstykkede, og de udstykkes fremdeles,
dels ved Salg, dels ved Skifte mellem Sødskende.
Det gjælder derfor at lægge sig noget tilbedste under
Sømandslivet, dersom man vil gjøre sig Haab om at sætte Foden under
eget Bord, og med denne Tanke for Øje er den listerske Sjøgut
sædvanligvis ikke nogen Ødeland, om han end ikke er fuldt saa
sparsommelig, som Folket paa hans Land har Ord for. Som
Sjømand har han Lov for at være rask og godlynt.
Men det er ejendommeligt for den listerske Sjøgut i en
forholdsvis ung Alder at opgive det egentlige Sjømandsliv. Har han
tumlet om paa Havet til 25—30 Aars Alderen, vender han gjerne
forgodt tilbage for at bygge og bo paa den hjemlige Strand. Det
hører til Undtagelserne, at han fængsles af det store Vestens
Herligheder eller slaar sig ned langt fra Hjemmet, ligesom Udvandringer
didover af Familier kun i ringe Grad finde Sted. Anderledes
forholdt det sig hermed i ældre Tider. I forrige Aarhundrede var
det gjængs, at Ungdommen her, saavelsom fra Vestlandet
idetheletaget, tog over til Holland og forhyrede sig derfra, hvoraf
Befolkningen heromkring nok hverken i den ene eller anden Henseende
drog stor Fordel; «thi Nogle bragte lidt hjem af Penge, endel slet
intet uden en hollandsk Trøje; andre bleve der enten af Lyst eller
Trang, da de ved Gjæld vare solgte ligesom til bestandige
Skibsslaver.»
Med Udviklingen af vor egen Handelsflaade har imidlertid
denne Slags Udvandringer ophørt, og for Tiden finder Ungdommen
herfra hovedsagelig Beskjæftigelse i de Byerne østenfor Næsset
tilhørende Skibe saavelsom i Listerlandets egne, indtil en bekvem
Lejlighed tilbyder sig for at faa en liden Jordejendom for
Spareskillingerne. Opgives da Sjømandslivet i videre Forstand, saa bliver
dog Sjøbruget fremdeles den Erhvervskilde, som bygges paa. Havet
vedbliver fremdeles at være for Listringen en Forhaabningernes
Mark; thi selv om det ungdommelige Haab om Eventyr og Gevinst,
der kan have draget ham ud over Vidden, er ødet i Kampen med
Livets oftest hverdagslige Virkeligheder og forstaaet som blot et
Ungdomssindets Medgift, saa staar dog altid Haabet for ham —
seet i Glandsen af de store Lodder, som det stundom saa uventet
og i Overflod har givet — som en værdifuld materiel Hjælpekilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
