Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Makreldorging. (P. Chr. Asbjørnsen. 1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sagde jeg, da jeg saa, at Vandet var farvet rødt af dens Blod.
Strax efter kom den op stærkt stønnende og vendte Bugen i Vejret.
Rasmus var ikke sen til at hugge Baadshagen i, og halede den ved
min Bistand ind i Baaden. Han var meget fornøjet for den Tran
han skulde faa, vendte det tunge Dyr fra den ene Side til den
anden, kjælede for det som for et Svøbebarn og forsikrede, at det
var et smækfedt Vastrold, som skulde være velkomment til
Støvlesmørelse og Lampelys.
Det begyndte nu at lide mod Aften. Uvejret nærmede sig
langsomt og steg højere paa Himlen som et mørkt Forhæng; Lynene
glimtede snart ned mod Havet, snart bugtede de sig som horisontale
Slanger og dannede Flammefryndser om Forhængets rige
Foldekast af Skyer og Vejr; snart gjorde de det Hele gjennemsigtigt
som Musselin. Endnu var Uvejret fjernt; Tordenen slog svagt, og
Havet rullede, saa langt vi kunde øjne, kun lange, blanke Bølger,
men det var farvet som Blod og Vin; thi Solen gik ned i røde
Stormskyer, hvis Farver opfangedes i Havspejlet. Men det var
tydeligt nok, at vi ikke skulde undgaa det; Bølgerne voxte,
Strømmen drev os mod Land, og der kom kun af og til et Vindpust,
som fyldte vort Sejl. Ved det sidste Dagslys saa vi fjernt ved
Himmelranden en sort Stribe; alt som den kom nærmere, gik der
en hvid Rand af pisket Skum foran den, og Stormen og Natten
var over os. Som en Pil for Baaden afsted, og det varede ikke
længe, før vi vare ved de yderste Skjær, hvor Søfuglene,
opskræmmede af de hyppige Lynglimt og Tordenskrald, hvæsede og
skreg og flagrede om i Mængde som hvide Skyer. Men deres
Skrig lød hæst og svagt gjennem Brændingerne. Holmerne og
Skjærene tog vel lidt af for den heftige Søgang, men længere inde
mod Land, hvor hele Havet stod paa, voxte den atter, og i
Lynenes Glimt saa vi langs hele Kysten højt skummende Brændinger,
hvis Drøn lød tordnende i vore Øren. Rasmus holdt skarpt Udkig
i dette Mørke, som forekom mig uigjennemtrængeligt; jeg kunde
ikke skimte andet end det brede hvide Skumbaand, som vi nærmede
os med truende Hastighed. Omsider opdagede jeg et lidet mørkt
Punkt, som vi stævnede imod, og inden faa Minutter for vi mellem
Brott og Brand ind igjennem det smale Sund under Ullerhovedet,
og naaede lykkelig ind i den trygge Havn, hvor Pynter og høje
Klipper lunede mod Vind og Bølger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
