Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stavanger. (Norsk Folkeblad. 1867)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En saadan rask, jævn og sikker Tilvæxt i Folkemængden er
ikke tilfældig og skyldes ikke udelukkende det tilfældige gode
Sildefiskeri; denne Byens Udvikling har en bedre og solidere
Grundvold og maa tilskrives Befolkningens Dygtighed, Flid og
Sparsommelighed i hvad der danner Byens Hovednæringsveje. Flere af
Norges Byer have været i samme lykkelige Stilling som Stavanger,
idet en enkelt Næringsvej, hvormed Befolkningen især var
sysselsat, pludselig har taget et mægtigt Opsving, men neppe har nogen
anden By nydt en saa sund Væxt og skabt sig en saa jævn
Velstand, som nu maa siges at være Tilfældet med Stavanger. For
30 Aar siden var Stavanger en meget mindre By end Kristiansand
og Drammen; den er nu ikke alene større end disse, men synes
ogsaa at være paaveje til at indhente Throndhjem, baade hvad
Handel, Velstand og Folkemængde angaar; med Hensyn til
Skibsrhederi er den forlængst langt forbi Throndhjem. Med
Kristiansand har Stavanger i sin Tid haft en skarp Strid, og den faderlige
Regering søgte ved et Magtsprog at fremtvinge Kristiansands Sejer;
Stavanger blev nemlig berøvet sine Kjøbstadsrettigheder til Gunst
for Kristiansand, og Biskop, Stiftamtmand og den lærde Skole
fulgte med i Kjøbet. Hensigten opnaaedes ikke, og 1690, eller
kun efter 6 Aars Forløb fik Byen sine Privilegier tilbage, og først
mer end 100 Aar senere tog Stavanger det mægtige Opsving, som
det endnu synes at nyde godt af.
Det er fra de rige Sildefiskerier,[1] at Stavanger har hentet
Kapitaler til sin store og prægtige Handelsflaade, der endog kappes
med Bergensernes vakreste Klippere og udgjør 24,000 Kom.-Læster.
Allerede meget tidlig begyndte Stavangers Handelsstand at indse,
at det var for voveligt at sætte al sin Formue i Sildespekulationer;
derfor kastede den sig med Iver og Held paa Skibsrhederi og
fulgte mere Bergens end Østlandets Exempel i Skibes Anskaffelse.
En talrig Skare af mindre Fartøjer er beskjæftiget med Sildeførsel
og Fragtfart med Korn, medens mange af de større Skibe føre
Korn fra det sorte Hav og Salt fra Middelhavet samt Stenkul did
tilbage. Stavangers direkte Handel er ikke meget udstrakt eller
omfattende, den er samlet om to—tre Varesorter: Sild, Korn og
Salt; andre Varer indføres dels over Bergen, men fornemmelig over
Kristiania; disse Byer ere ogsaa Stavangers vigtigste Pengemarked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
