Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fra gamle Dage. II. (N. Hertzberg. 1821) - Vestland og Østland. (Kr. Elster. 1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvad Bela-Mændene sagde, maatte modsiges; alt, hvad de ombade,
maatte nægtes; bade de om godt Svar, var det Nej, endog før de
havde sagt, hvad de vilde. Bade de kun om Hus, som her er
Niddingsværk at nægte, var Svaret Nej. Endelig ringe de Lov at
komme ind. De tiltagne Grander maatte da forinden sidde om
Bordet, naar Bela-Mændene indkom; disse modtages med et: «Sjau
de fau sejkkja dekko ned» (se til at sidde ned), og Ølbollen bydes
dem med: «De kan væ tøste». Derpaa bydes de tilbords; der
æske de Svar paa det egentlige Ærinde, som almindeligst, efter
alskens Diskussion, bliver bejaende — kunde og hænde benægtende,
og det var Ultimatum af alt Frieri. Bejleren, som fulgte sine
Mænd, maatte under hele Ventilationen sidde nederst ved Døren
som en arm Synder og vente sin endelige Dom. Blev denne efter
Ønske, maatte hans medhavende, saakaldte «Frierdreng» oplede
«Gjento»; jo omhyggeligere denne havde skjult sig, eller rettere
var afgjemt af de andre Piger, jo mere pristes hendes Blyhed.
Man skjulte den stakkels Pige i Hø og Halm, ja i Kister fandtes
hun ofte krumsluttet og nær kvalt; endog i et gammelt hult
Tun-Træ stod hun den halve Vinternat, og selve den brændende
Kjærlighed frøs paa Hænder og Fødder. Fandtes hun omsider, maatte
hun dog drages med Magt, forsvaret med Næb og Klør af de
andre Piger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
