361 (Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestland og Østland. (Kr. Elster. 1872)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skal gjøre et Fejlsteg og lade sit Liv i dets kolde Dybder. Men
bag om En rejser sig hver Nab, man svinger om; Orekjær og
Enerbuske krybe op paa Bakken, man sejler ned over; de brede
sig krogede og grenede mod Himmelbrynet, træde i Vagt og sige:
Ind slipper du vel, men ud —? Og alt, En ser om sig, er i
Forbund med Naturen; den tjærebrune Stavekirke, de lave, graa Huse,
som klynge sig sammen paa en liden græsgrøn Bakke hist og her,
ja selv den lille lurvede Fjordhest er i Forstaaelse med Noget, som
vil tage En til Fange og udlevere En til en fremmed, fjendsk
Magt. Og med Et ser man, hvad det er, som huser i Elv, i
Hamre, i Fjeldvand og Hauger: det er her de bo, disse Fjeldets
Uvætter, de Jotunhejmens Trolde, som først Thor førte Livskampen
mod, som Hellig-Olaf siden stenbandt med sit Kors, og som alle,
Folket skulde adle til sine Sagn- og Sanghelte, maatte øve sit
Riddermod paa.

Saaledes gaar det nu indover, til man er kommen op til hine

— — «svale,
mørke, kirkestille Dale
uden Arner, uden Sti og Navn»,

hvor den sidste knappe Mulighed for at bygge Menneskehjem slipper
op, og hvor Viddernes snetækte Stormænd træde sammen og rejse
sit Isgjærde om alt videre Landnam.

Man vil let forstaa, at Folk, som Aar ud og Aar ind sidde
under de høje Fjeldes rimkolde Slagskygger, som Dag efter Dag
gaa og se paa sort Berg, paa vilde tordnende Iselve eller blaa
Bræer, som leve under Sne- og Jordskredenes evige Trudsel, eller
som har sine Haab ude i det mørke Vintervejr paa et farefuldt Hav,
at Folk, som sne og fryse inde i Maanedsvis, der naarsomhelst maa
sætte Livet ind for at vinde et knapt Underhold, og som foruden
alle disse Naturens Rædsler lige inde i sit daglige Liv har en anden,
Spedalskhedens, Sot, der kan sove gjennem flere Led og saa
pludselig løfte sit mørke Aasyn og kræve sit Offer, eller som ogsaa kan
flytte ind i en ny Slægt og sige: fra nu af vil jeg bo her, — man
kan let forstaa, at dette Folk i hele sit Levesæt, sit Sindsliv og
sin Karakter maa bære dybe Mærker af saa særegne Kaar. I
Almindelighed kan man sige, at Mennesket under denne Natur føler
sig forunderlig afmægtig og forladt. Men denne Følelse af Afmagt
har en yderst forskjellig Indflydelse paa de forskjellige Individer.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/norge80/0369.html

		Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter / 361 (1880) Author: Fredrik Bætzmann Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|