Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestland og Østland. (Kr. Elster. 1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Vold af al denne Stenmagt, denne blaa Is og dette dødeligt
vrede Hav, som veed, det har Dalens Lykke i sin Haand. Denne
Naturens Lysside Straaler især frem i Vaarbruddet. Thi disse Egne
har en Vaar, hvis Liflighed ikke findes igjen i noget Østlandsstrøg.
Har man i Vintermaanederne maattet savne Solen, saa er dens
Gjenkomst ogsaa saa vidunderlig festligt bebudende. Vinteren drager
sig ikke trægt bort som paa Østlandet, og Vaaren kommer ikke
med brunsorte Jorder og leret Sneblande. Her kommer strax
Sommerbud fra Luft og Jord og Vand; de dandse med Elvenes
løsnende Is, de sejle ind med Havets lune Vind, de vugge sig
smilende i den dejlige blaa Luft, de dufte frem af hver bar Flæk; thi
her spirer det strax grønt lige i Sneens Bræm. Her i disse
Vaar- og Sommerdagsindtryk fra et spejlende blankt eller let vuggende
Hav mellem de sollyse Fjelde, fra de duftende Grønninger, der
ligesom skyde frem med en vis sejrende Livslyst lige i Favnen af
Is og Sten, saa disse Jættemagter maa forundre sig over alle de
Skjønhedsvæld, deres Omraade ejer, og fra en saltfrisk Luft med
Bud fra de fjerneste Lande, — herfra er det alle de Lysblink
komme, der spille saa varmt og uendeligt friskt mellem de mørke
Drag i alt, som Vestlandsnaturen har sendt ind i vort Aandsliv.
Naar disse forløsende Indtryk faa Lov til at blive en Magt i
Sindslivet, naar det dybe Alvor, den Sjælens Enfold, det faste Viljesliv,
som andre Indflydelser fra denne Natur i saa høj Grad drive frem,
faa sin rette Tilgang af Lys og Varme fra de mildere Naturmagter,
da møder du just her en saadan Inderlighedsmagt, en saadan
Sanddruhedens Bramløshed og et saadant varmt Skjønhedsvæld i
Sjælelivet, at du føler, en saadan Natur kan have sin store Mission
i Folkets Udvikling. Hos disse, i hvis Sindsdyb den blaa Strime
af Himlen, som her er synlig, har kunnet blinke ned med sine
Stjerner, er Sejren over Naturen vundet, dens hemmende Magt er
brudt, og hele dens vækkende og hærdende Evne naar ind i Livet
uden at herje det, uden at stenbinde det.
Naar man har opholdt sig i længere Tid i Fjordbygderne og
saa kommer over Grændsefjeldene og ud paa de østlandske Sletter,
kan man ikke lade være for hver Gang at forundre sig over, hvor
vidt Himmelsynet dog er. Skjønt Vestlændingen under et længere
Ophold paa Østlandet altid føler et Savn, et længselsfuldt Drag
mod den hjemlige Natur, saa øver det dog et velgjørende Indtryk
paa ham, engang imellem at have disse store, dyrkede Vidder for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
