Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergen. I. (L. Holberg. 1737)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fruentimmeret af begge Partier var dog enige udi en særdeles
udvortes Modesti udi Mandfolks Omgjængelse, hvilket gik saa vidt,
at det holdtes uanstændigt for et Fruentimmer, som blev hilset af
en Mandsperson paa Gaden, at hilse igjen; skjønt saadant ikke altid
er et Bevis paa en fuldkommen Kydskhed; thi Fruentimmeret er
der ikke mere uovervindeligt end andetsteds.
Intet Folk er mere arbejdsomme og duelige end Bergens
Indbyggere, og det saavel Mands- som Kvindes-Personer; thi man ser
der Borger-Koner undertiden den hele Dag at staa i deres
Kramboder og der at gjøre samme Tjeneste som Krambod-Svende paa
andre Steder. Ja, adskillige af dem ere saadan drevne udi Handel,
at de ikke give de største Kjøbmænd derudi noget efter. Mændene
paa deres Side ere ogsaa ideligen occuperede, indtil at paatage sig
Tjeneres og Arbejdsfolks Skikkelse, saa at det ikke er rart at se
fornemme Borgere selv at rulle deres Tønder paa Bryggerne og
hidse deres Varer op paa Pakhusene. Man maatte derfor ikke
regne det saa nøje, om man hilsede en Borger paa Gaden og ingen
Hilsen fik igjen, saasom saadant ikke skeede af Grovhed eller
Storagtighed, men efterdi de gemenligen vare udi hastige og vigtige
Ærender og derfore ikke havde Stunder til at gjøre mange
Complimenter, eller rettere ikke gave Agt paa de Forbigaaende. En af
de dueligste Borgere i min Barndom var en ved Navn Jacob
Andersen, hvilken var saadan Hader af Ørkesløshed, at han ikke kunde
lide at se nogen ørkesløs ung Karl paa Gaden, men snappede dem
op og strax flydde dem noget at bestille hos sig selv, om de intet
andet havde at forrette, saa at hans Aasyn var lige saa forfærdeligt
for dovne Arbejds-Karle, som en Hververs er for Bønder og
Løsgjængere.
Mange fornemme Borgere føre deres Skibe selv som Skippere
og sætte en Kabuds paa deres Sønner og gjøre dem til
Cajut-Vogtere, saa at mangen Borger-Søn, førend han har naaet sit 20de
Aar, er bleven en experimenteret Sømand og bekvem til at
fortsætte sin Faders Handel. Det var i min Tid rart, at Borgerfolk
allierede sig ved Ægteskab med Gejstlige og Magistrats-Personer;
thi en Borger saa ikke saa meget efter, at hans Dotter kunde gjøre
et rigt og anseeligt Parti, som at hun kunde faa en Mand, der kunde
fortsætte Forældrenes Handel og var arbejdsom og duelig. Det
forunderligste er, at endogsaa unge Borger-Døtre selv, som ellers
paa andre Steder ser efter Ungdom, Stand og Politesse, her alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
